Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Strateger forventer sløje aktieafkast trods et positivt halvår

30/6 09:29

Aktiemarkedet har overrasket positivt i første halvdel af året, men investorer skal forvente mere magre afkast, mener strateger.

Det skriver Børsen.

I første halvdel af 2023 er de økonomiske bekymringer blevet vekslet til markante kursstigninger i de fleste af verdens største aktieindeks.

Det viser en gennemgang af 24 markante aktiemarkeder rundt omkring i verden, foretaget af Industriens Pension.

14 ud af de 24 aktiemarkeder kan nemlig notere sig tocifrede kursstigninger indtil videre i år, mens kun de kinesiske og thailandske aktiemarkeder er decideret dykket, når man måler i lokal valuta.

Christian Blaabjerg, der er investeringsstrateg i Industriens Pension, peger på at det især er det stærke jobmarked, som er den primære kraft bag opturen.

- Væksten er især drevet af et stærkt jobmarked i blandt andet USA, hvor der aktuelt er to jobopslag per ledig medarbejder. Og dem, der skifter job i USA, får i gennemsnit en lønstigning på 6,8 pct., hvilket nu igen er lig med en positiv reallønsstigning ift. inflationen. Derfor kan de stadig forbruge, siger Christian Blaabjerg til Børsen.

Selvom aktiemarkederne har overrasket i første halvdel af 2023, så bør investorer ikke forvente, at opturen gentager sig i det kommende halvår.

- Lige nu skubber vi en udfordring foran os i form af inflationen, da centralbankerne fortsat strammer. Jeg mener, der er behov for en afdæmpning på jobmarkedet og blandt virksomhedernes overskudsgrader, hvis inflationen skal klemmes ud af systemet. Det har typisk en omkostning på aktiemarkedet, fortæller Henrik Henriksen, der er chefstrateg hos Petersen & Partners, til Børsen.

Originalartikel: Børsen, 30. juni, side 22

.\\˙ MarketWire