Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: Disse tre aktier har størst potentiale på kort sigt

30/6 16:20

Jyske Bank har gennemgået C25-aktierne og udpeget tre potentielle vindere hen over de næste tre måneder.

Det drejer sig om Danske Bank, Netcompany og Coloplast.

Hvad angår Danske Bank noterer branchefællerne hos Jyske Bank, at der er blevet fremlagt ambitiøse målsætninger.

Danske Bank regner blandt andet med at kunne forrente egenkapitalen med mindst 13 pct. og derudover sende over 50 mia. kr. tilbage til aktionærerne frem mod 2026.

- Banken planlægger desuden at frasælge deres Norske privatkundeforretning, hvilket vi anslår kunne indbringe 6 mia. kr., skriver Jyske Bank

Danske Bank-aktien er siden årets start steget 21 pct.

Hvad angår Netcompany fremhæver Jyske Bank, at selskabet på sin kapitalmarkedsdag fremlagde planer om at nå en årlig vækst på 11 pct. samt en ambition om at hæve den faldne indtjeningsmargin tilbage over 20 pct.

Derudover venter ledelsen i Netcompany at nedbringe gælden med en tredjedel i 2023 og udlodde 2 mia. kr. til aktionærerne.

Netcompany-aktien er siden nytår faldet knap 4 pct.

Endeligt fremhæver Jyske Bank også Coloplast, hvor banken venter at se bedring på det kinesiske marked i regnskabet for andet kvartal.

- I de øvrige dele af forretningen tøffer væksten afsted planmæssig, lyder det fra Jyske Bank.

Coloplast er fra årets start steget lidt over 5 pct.

.\\˙ MarketWire