Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eurozonen: Producentpriserne faldt for første gang på årsbasis siden 2020

5/7 11:17

Producentpriserne, der viser prisudviklingen hos virksomhederne i Eurozonen, faldt markant på årsbasis i maj og mere end ventet.

Det viser tal fra Eurostat.

I maj faldt priserne med 1,5 pct. i forhold til samme periode året før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald på 1,3 pct.

- Det er første gang siden december 2020, at producentpriserne er lavere end året før, oplyser seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk.

De månedlige prisændringer har vist fald hele vejen gennem 2023.

I maj faldt priserne med 1,9 pct. mod et ventet fald på 1,7 pct.

- Det er godt nyt for forbrugerne. Invasionen af Ukraine medførte nemlig store prisstigninger på fødevarer og energi. De prisstigninger måtte virksomhederne i høj grad vælte over på forbrugerne. De faldende producentpriser betyder, at virksomhederne i den kommende tid vil begynde at skrue ned for prisstigningerne og endda sænke prisen på nogle varer, påpeger seniorøkonomen.

Han skønner, at det vil smitte af på inflationen, der trods fald i den seneste tid, fortsat er høj.

.\\˙ MarketWire