Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Pwc, GM og UPS

6/7 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

PWC TIPPEDE GOOGLE OM TIMING AF AUSTRALSK SKATTELOVGIVNING

PwC tippede Google om tidspunktet for en kontroversiel australsk skattelov, baseret på intern viden indsamlet af en af revisionsfirmaets partnere. Teknologivirksomheden er den første, der er udpeget som modtager af fortrolige oplysninger i en skandale, der har ramt PwC Australia og ført til fyringen af otte partnere. (PWC TIPPED OFF GOOGLE ON TIMING OF AUSTRALIAN TAX LAW)

GM GÅR MED I OPSVINGET FOR ELBILER PÅ DET VOKSENDE AMERIKANSKE MARKED

General Motors' amerikanske elbilsalg mere end fordoblede i andet kvartal i forhold til samme periode året før, hvilket er endnu et tegn på den voksende appetit blandt forbrugere efter batteridrevne biler og pick-ups. (GM JOINS ELECTRIC VEHICLE UPSWING IN EXPANDING US MARKET)

BILPRODUCENT FRA VIETNAM VIL OVERHALE TESLA

Vietnams svar på Tesla, VinFast, blev grundlagt for blot seks år siden i en sump to timer fra Hanoi. Nu er VinFast-fabrikken i stand til at producere en kvart million biler om året, og virksomheden forsøger at bryde igennem på det amerikanske marked, mens en børsnotering i New York lanceres i denne måned. (THE CARMAKER FROM VIETNAM LOOKING TO TAKE ON TESLA)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

UPS OG TEAMSTERS HAR RAMT DØDVANDE I OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

United Parcel Service UPS og fagforeningen International Brotherhood of Teamsters overenskomstforhandlinger er gået i stå, hvilket øger risikoen for, at omkring 330.000 pakkeleveringschauffører og pakkesorterere indleder strejke næste måned. (UPS, TEAMSTERS HIT ROADBLOCK IN LABOR TALKS AS STRIKE LOOMS)

NIKOLAS LEVERANCER STIGER MEN PRODUKTIONEN FALDER

El-lastvognskoncernen Nikolas leverancer steg i andet kvartal, men produktionen blev næsten halveret på grund af en produktionspause for at ændre på samlebåndet. Produktionen faldt til 33 enheder i andet kvartal mod 63 i det foregående kvartal. Leveringerne steg til 66 lastbiler fra 33 det foregående kvartal. NIKOLA’S DELIVERIES RISE WHILE PRODUCTION FALLS AMID MANUFACTURING PAUSE)

TWITTERS UDFORDRINGER ØGES MENS META FORBEREDER RIVALISERENDE APP

Twitters udfordringer eskalerer, da konkurrenter udnytter brugerfrustration over Elon Musks beslutning om at begrænse, hvor mange tweets twitter-brugere kan se. Den største konkurrencemæssige trussel kommer fra Meta Platforms, der lancerer en Twitter-rival med navnet Threads allerede i denne uge. (TWITTER’S CHALLENGES HEAT UP AS META PREPARES RIVAL APP THIS WEEK)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

LÅNEOMKOSTNINGERNE STIGER TIL DET HØJESTE I 16 ÅR

Storbritannien solgte statsobligationer (gilts) for 4 mia. pund onsdag til den højeste rente i 16 år. Renten blev 5,668 pct. Og afspejler det niveau, som regeringen nu skal betale investorerne for at overtale dem til at købe britisk statsgæld efter mere end et års gentagne renteforhøjelser. (BORROWING COSTS RISE TO 16-YEAR HIGH)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BRITISK INFLATION KAN FØRE TIL 7 PCT. RENTE ADVARER ØKONOMER

Bank of England kan blive nødt til at hæve renten til 7 pct. for at tackle den stædigt høje inflation ifølge økonomer, der advarer om, at de stigende låneomkostninger kan presse økonomien i recession. (STUBBORN UK INFLATION MAY LEAD TO 7% INTEREST RATES, ECONOMISTS WARN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

KOALITIONEN ANNULLERER ELAFGIFTSSTØTTE TIL INDUSTRIEN

Den tyske finansminister Lindner sparer 1,7 mia. euro ved at fjerne el-tilskud til virksomheder. Virksomhederne er chokerede og kritiserer tiltaget skarpt. (KOALITION STREICHT STROMSTEUER-HILFEN FÜR DIE INDUSTRIE)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPANSKE VIRKSOMHEDER TILBYDER DE STØRSTE LØNSTIGNINGER I 30 ÅR

Tusindvis af fagforeninger som er tilknyttet Japans største hovedorganisation, Rengo, har fået forhandlet sig frem til en gennemsnitlig lønstigning på 3,58 pct. Det er den største stigning siden 3,9 pct.s forhøjelse i 1993. (JAPANESE FIRMS OFFER BIGGEST PAY HIKES IN 30 YEARS AS WAGE GROWTH BROADENS)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

ALIBABA OG NETEASE SATSER PÅ KUNSTIG INTELLIGENS TRODS TRUENDE AMERIKANSKE RESTRIKTIONER

De to store kinesiske techvirksomheder Alibaba og NetEase satser på kunstig intelligens (AI) og trodser Washingtons eksisterende handelsrestriktioner for chips og potentielle begrænsninger på cloud computing-tjenester. (ALIBABA AND NETEASE BET FUTURE ON AI DESPITE LOOMING US RESTRICTIONS)

.\\˙ MarketWire