Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Danske Bank, GN og Demant

6/7 06:32

BØRSEN

NORDEA SPÅR NYE RENTEHOP I USA – DANSKE BANK SIGER NEJ

Mens Nordea forudser, at den amerikanske centralbank vil hæve renten yderligere to gange i år, så mener Danske Bank, at amerikanerne vil holde renten i ro året ud. De to banker er også uenige om, hvornår rentetrykket i verdens største økonomi letter igen. (Forside, side 6-8)

KAPITALFOND VARMER OP TIL SALG AF LAGKAGEHUSET

Nordic Capital har ejet Lagkagehuset i seks år, og kapitalfonden har været i kontakt med rådgivere, der på et tidspunkt skal sælge kæden. (Side 2)

RYGTER OM FUSION I HØREAPPARATBRANCHEN RULLER VIDERE

Selv om ledelsen i GN Store Nord afviser ønsket om fusion med Demant, venter flere, at det kommer til at ske. Bare ikke lige nu. (Side 10)

HUL I MARKEDET – INVESTORER KUNNE SPARE MANGE MILLIONER

Udbuddet af passive, danske obligationsfonde er småt, og det betyder høje omkostninger, mener investeringsrådgivere. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

AKTIER OVERGÅR ALLE FORVENTNINGER I 2023

Trods krigen i Ukraine, høj inflation og recessionsfrygt er de ledende aktiemarkeder i verden steget overraskende meget i første halvdel af 2023. Og den udvikling kan fortsætte resten af året, forudser eksperter. (Forside, side 4-5)

DETAILHANDLERE VENDER TILBAGE TIL ECCO

Den danske skogigant Ecco har opretholdt driften i selskabets 250 russiske forretninger, og markedsført sig over for russiske forbrugere som om intet er hændt. Det fik sidste år en række forhandlere til at kappe båndet til skogiganten efter Ruslands invasion af Ukraine. Men nu trækker flere i land. (Side 2)

TOYOTA HÆVDER GENNEMBRUD - KAN GIVE ELBILER 1200 KILOMETER PÅ EN OPLADNING

Den japanske bilgigant mener sig i stand til at halvere vægten og prisen på en ny type superbatteri til elbiler. Dermed vil bilen kunne køre 1200 kilometer, før den skal i stikkontakten. (Side 6)

ALT ER KAOS I AUKTIONSHUSET LAURITZ.COM

Engang var Lauritz.com visionsrige pionerer, der opfandt internetauktionen og voksede sig til at være Nordens største auktionshus. Men selskabet har i årevis været i økonomiske problemer, der nu har vokset sig så store, at Lauritz.com svæver mellem liv og død. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

REVISIONSKÆMPE I OPGØR MED SKÆV KØNSBALANCE

Toppen af revisions- og rådgivningsbranchen er generelt mandsdomineret. For at sikre en bedre kønsbalance vil revisionshuset Deloitte indføre en hårdere screening af mændene. (Forside, side 6-7)

STØRRE TILTRO TIL DANSKE BANK

Analytikerne har fået et mere positivt syn på Danske Banks indtægter og overskud, viser deres opdaterede forventninger. (Side 11)

FACEBOOK LANCERER SIN EGEN VERSION AF TWITTER

Mange har prøvet at vippe Twitter af pinden. Nu gør Mark Zuckerberg forsøget. Elon Musk, der købte Twitter under stor kontrovers i oktober, har svaret igen ved at udfordre Facebook-grundlæggeren til boksekamp. (Side 12-13)

TYSKLAND KØRER I SLOWMOTION

På det seneste har tysk økonomi lignet landets fodboldlandshold – langt fra topform. BNP er stort set på samme niveau som før pandemien, mens den er 2,5 pct. større i Italien, 5 pct. i Holland og 8 pct. i Danmark. Som det eneste store euroland var Tyskland i recession i vinterhalvåret 2022/23. (Side 14)

.\\˙ MarketWire