Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chr. Hansen skuffer på både omsætning og indtjening

6/7 08:12

Ingredienskoncernen Chr. Hansen kom lidt svagere end ventet igennem tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2022/23 på både omsætning og indtjening.

Omsætningen i kvartalet landede på 334,8 mio. euro, og overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster lød på 84,3 mio. euro, fremgår det af regnskabet torsdag morgen.

Her var på forhånd ventet en omsætning på 345 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 93 mio. euro ifølge konsensusestimater indsamlet af Chr. Hansen blandt op til 14 analytikere.

DRIFTSMARGIN BEDRE END VENTET

I samme periode året før var omsætningen på 318,3 mio. euro, og der var et overskud på driften før særlige poster på 84,8 mio. euro.

Den organiske vækst var i tredje kvartal på 9 pct. mod ventet 9,7 pct. og en organisk vækst i kvartalet sidste år på 9 pct.

EBIT-marginen før særlige poster var dog bedre end ventet på 27,5 pct., og her havde analytikerne sat næsen op efter en margin på 27,1 pct.

EBIT-marginen endte på 26,7 pct. for perioden for et år siden.

Bundlinjen endte i andet kvartal på 58,6 mio. kr., hvor analytikerne havde ventet et overskud på 65 mio. euro mod 58,3 mio. euro i samme kvartal 2021/22.

FUSION PÅ VEJ

Det er det sidste regnskab for tredje kvartal, som Chr. Hansen kommer til at offentliggøre. En fusion med Novozymes blev nemlig meddelt den 12. december sidste år - med Novozymes som køber.

Købet var tilrettelagt til mindste detalje og godkendt af bestyrelserne i begge selskaber, da det blev offentliggjort.

Tidshorisonten på sammenlægningen er fjerde kvartal i år eller første kvartal næste år, da myndighederne skal godkende opkøbet, for Novozymes bliver en meget stor spiller på markedet sammen med Chr. Hansen i det nye selskab.

De amerikanske myndigheder har godkendt fusionen - og det samme har aktionærerne i de to selskaber på ekstraordinære generalforsamlinger. Udestående er myndighedernes godkendelser i EU, Brasilien, Tyrkiet, Sydkorea og Kina.

.\\˙ MarketWire