Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/MS: Indtjeningsforventninger skal drive aktieoptur

10/7 10:34

Gode regnskabsresultater vil ikke være nok til at drive aktierne opad, når regnskabssæsonen snart indledes. Der skal i stedet stærke forventninger til, hvis aktierne skal bestå den kommende regnskabssæson for andet kvartal af 2023.

Det konkluderer Michael Wilson, der er aktiestrateg i Morgan Stanley, ifølge Bloomberg News.

- Med starten på regnskaberne for andet kvartal denne uge, vil "bedre end frygtet" sandsynligvis ikke længere være nok, skriver han i et notat.

Strategen venter, at analytikerne vil sænke deres indtjeningsestimater i andet halvår, hvorfor stigningerne skal findes gennem selskabsforventningerne frem for resultaterne i sig selv.

Michael Wilson hører til blandt de mere pessimistiske aktiestrateger. Han har i længere tid forudset en nedtur for de amerikanske aktier, der endnu ikke har indfundet sig.

Strategen vurderer nu, at selskabernes forventninger vil være vigtigere end normalt som følge af høje værdiansættelser af selskaberne koblet med et højt renteniveau og svindende likviditet.

Flere strateger og investorer venter da også sløje prognoser fra selskaberne, når de fremlægger deres regnskaber i den kommende tid, efter en stærk udvikling for aktierne i første halvår af 2023. Målt på det brede S&P 500-indeks nød de amerikanske aktier et plus på 15,9 pct. i årets seks første måneder.

Traditionen tro er det de amerikanske banker, der skyder regnskabssæsonen af i USA. Det sker fredag, hvor JPMorgan Chase, Citigroup og Wells Fargo gør status for andet kvartal og - endnu vigtigere ifølge Michael Wilson - sætter ord på forventningerne til fremtiden.

.\\˙ MarketWire