Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Citis strateger sænker anbefaling for amerikanske aktier og hæver for Europa

10/7 16:40

Strateger fra den amerikanske storbank Citigroup sænker anbefalingen for amerikanske aktier til "neutral" fra "overvægt", efter at de har klaret sig markant bedre end andre markeder, og da risikoen for en amerikansk recession fortsat er overhængende.

Strateger - heriblandt Beata Manthey - nedgraderer også globale it-aktier på grund af potentiel svaghed i væksten for de såkaldte megacap-selskaber, som blandt andet dækker over Apple, Microsoft og Nvidia, men samtidig anbefales det også at købe på tilbagefald, skriver Bloomberg News.

Sektormæssigt hæves anbefalingen for råvareaktier og industriaktier til "overvægt".

Samtidig hæves anbefalingen for europæiske aktier til "overvægt", da de handler med en rekordstor rabat i forhold til amerikanske aktier, og da de bør nyde godt af en svagere dollar samt ethvert stimulanstiltag fra Kina.

Anbefalingen for emerging markets hæves også til "overvægt" som følge af en interessant risiko/afkast-profil, der bygger på en kombination af vækst og råvarer.


.\\˙ MarketWire