Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Zealand Phama og Copenhagen Infrastructure Partners

11/7 06:32

BØRSEN

KÆMPE FORSKEL PÅ ÅRETS AFKAST I AKTIEFONDE

Den fond med danske aktier, der har klaret sig bedst i år, er IA Invest Strategic Danske Aktier på grund af stigende renter. Fonden kan notere et afkast på over 10 pct. I bunden er Nordea Invest Danske Aktier Fokus med et afkast på 1,8 pct. (Forside, side 6-7)

COPENHAGEN INFRASTRUCTURE PARTNERS REJSER 42 MIA. KR. TIL GRØN ENERGI I NY FOND

Copenhagen Infrastructure Partners, som Vestas er medejer af, sigter mod at rejse 90 mia. kr. i en rekordstor fond. De første 5,6 mia. euro, svarende til 42 mia. kr. er i hus til fonden, der skal skyde penge i udviklingen af havvind, landvind, solenergi og batterilagring. (Side 2)

DANSK INFLATION FALDER FOR OTTENDE MÅNED I TRÆK

Inflationen fortsætter med at kravle ned i Danmark og er nu aftaget otte måneder i træk. Også den absolut vigtigste prismåler, kerneinflationen, hvor der renses for udsving i energi og fødevarer, falder marginalt. (Side 4)

STORBANKER STÅR TIL STØRSTE TAB SIDEN CORONA

De danske banker har stadig til gode at se tab. Men stigende renter begynder at sætte spor i USA. (Side 10)

NOVO NORDISK VIL BEGYNDE AT SÆLGE WEGOVY I TYSKLAND

Ifølge Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen har selskabet svært ved at følge med efterspørgslen på Wegovy. Den enorme efterspørgsel på slankemidlet betyder, at udrulningen til andre lande forsinkes. (Side 11)

KAPITALFOND SÆLGER TABSRAMT VINDLEVERANDØR

Kapitalfonden Nordic Capital har ad flere omgange forsøgt at sælge nordjyske Bladt Industries. Efter mere end ti års ejerskab og adskillige forgæves forsøg er det nu lykkedes: Køber er den koreanske konkurrent CS Wind. (Side 14)

MANGE EKSPORTFIRMAER ER UDFORDRET

Forbrugerne bruger penge på oplevelser, og det giver en opblomstring i serviceerhvervene, men rammer danske eksportvirksomheder. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

COPENHAGEN INFRASTRUCTURE PARTNERS HENTER MILLIARDBELØB TIL AMBITIØS FOND

Copenhagen Infrastructure Partners har i første investeringsrunde rejst over 40 mia. kr. til en ny grøn fond. Ambitionerne er tårnhøje. (Side 3)

DANSK INFLATION FALDER MED EKSPRESFART

Inflationen i Danmark tog endnu et dyk i juni, og dermed går det hurtigere end forventet med genopretningen af husholdningernes købekraft. Det er ikke mindst energipriserne, der er betydeligt lavere end sidste år, men det samlede danske prisniveau skiller sig også ud i en international sammenhæng. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VINDSEKTOREN ER RAMT AF DEN PERFEKTE STORM

Giganterne i vindindustrien oplever store underskud, mens underleverandørerne er tæt på at kollapse midt i en tid med store grønne ambitioner. Mange industrivirksomheder, som leverer til den grønne omstilling, har det svært med bundlinje i frit fald i 2022. (Forside, side 6-7)

ZEALAND PHARMA JAGTER BID AF GYLDENT FEDMEMARKED

Det danske væksthåb kan blive det tredje medicinalfirma med et højeffektivt slankemiddel efter Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly, mener topchef Adam Steensberg. (Side 8)

DOBBELT LUSSING PÅ VEJ TIL FLYSELSKABER EFTER DYR FLYVELEDERKONFLIKT

Flyvetjenesten Naviair sætter taksterne op for flyselskaberne, der har lidt store tab under forårets flyvelederkonflikt. Men det er ikke den eneste økonomiske kæmperegning, der er på vej til luftfartsindustrien i Danmark. Forhøjede takster vil medføre yderligere udgifter for flyselskaberne. (Side 10-11)

DEFLATION SPØGER I KINA EFTER FALD I PRODUKTIONSPRISER FOR NIENDE MÅNED I TRÆK

De kinesiske prisindekser falder fortsat, og derfor stiger bekymringerne for deflation. Kina sidder i en fæl kattepine, lyder det fra eksperterne. Tidligere tiders vækstmotorer er ved at høre fortiden til, og det nuværende billede er måske den nye normal. (Side 14)

.\\˙ MarketWire