Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Citigroup ser negativ kursreaktion for Tryg som en overreaktion

12/7 08:13

Trygs anbefaling bliver i kølvandet af tirsdagens regnskab hævet til "køb" fra "neutral" af det amerikanske finanshus Citigroup, der ser den efterfølgende negative kursreaktion på 6,6 pct. som en overreaktion, da ordlyden ikke er ændret i væsentlig grad.

Kursmålet bliver i samme ombæring sat ned til 150,50 kr. fra 155,80 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Analytiker Alexander Evans vurderer, at Tryg bør have tilstrækkelige løftestænger til fortsat at demonstrere adækvat underliggende marginforbedring trods væsentlig modvind på markedet.

Citigroups analytiker venter også, at den danske forsikringskoncern vil lande et forsikringsteknisk resultat i toppen af prognoseintervallet på 7,2-7,6 mia. kr. i 2024.

Forsikringskoncernen skød tirsdag morgen den danske regnskabssæson i gang med svage tal for andet kvartal med skuffelser på stort set alle linjer.

Tryg var blandt andet ramt af valutamodvind fra svækkelsen af svenske og norske kr., større end ventede vejrskader og et investeringsresultat, der ikke helt ramte det ventede niveau.

På børsen i København var investorernes utilfredshed også til at føle, da aktien dykkede med 6,6 pct. til 134,80 kr.

.\\˙ MarketWire