Mærsk kan nyde godt af fremgang i spotrateindeks
14/7 09:14
Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai steg i denne uge.
Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser fredag en stigning på 5,1 pct. til 979,11 ifølge opgørelsen.
Indekset toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.
Indekset begyndte særligt i andet halvår sidste år at dale, da raterne dykkede oven på en lang periode med tårnhøje priser efter coronapandemien.
Spotraterne beskriver de fragtpriser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig, og indekset viser prisen for en fyrrefodscontainer.
.\\˙ MarketWire