Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Carlsberg, Nordea og SAS

18/7 06:32

BØRSEN

PUTIN-DEKRET SKABER KAOS FOR CARLSBERG I RUSLAND

De russiske myndigheder har midlertidigt overtaget kontrollen over Carlsbergs russiske bryggeri. Eksperter kalder det en de facto-nationalisering, meget dramatisk og uden sidestykke. Carlsberg fandt i juni en køber til de russiske aktiviteter, men nu er salgsprocessen ifølge Carlsberg meget usikker. (Forside, side 4-5)

FEM BRITISKE FINANSHUSE FÅR BØDER PÅ 200 MIO. KR. FOR AT VÆRE MED I DANSK SVINDEL

Det britiske finanstilsyn har givet bøder til fem finanshuse for deres rolle i udbyttesagen. FCA oplyser, at man efterforsker andre selskaber for forseelser, der svarer til dem, der hidtil er offentliggjort. (Side 6)

NORDEA VENTER STØRRE TAB PÅ UDLÅN

Nordeas overskud er nu steget ti kvartaler i træk. Men bankens administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, advarer om, at meget lave tab på udlån ikke kan vare ved. (Side 8-9)

SAS I NY FAGLIG STRID - NU HANDLER DET OM RENGØRING

Fagforeningen FPU vil undersøge, om flyselskabet SAS bryder overenskomst ved at kræve mere rengøring fra kabineansatte. (Side 10)

TILLID TIL KINAS VÆKST VÆK

Kinas opsving efter covid-19 har mistet damp. De politiske ledere har ikke været i stand til at genskabe tillid til økonomien. Kommentatorerne uden for Kina tror, at styret i Beijing vil rette op på faldende økonomisk vækst, men i Kina lyder der andre toner. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

PLUDSELIGT DEKRET FRA PUTIN FORVÆRRER CARLSBERGS MULIGHEDER I RUSLAND

Efter lange forhandlinger om et salg af Carlsbergs aktiviteter i Rusland står bryggerigiganten nu over for endnu større tab, efter at den russiske præsident uventet underskrev et dekret, der giver Rusland kontrollen over bryggerierne. (Forside, side 3)

FORBRUGERRÅDET TÆNK VIL HAVE POLITIKERNE TIL AT GRIBE IND I LAURITZ.COMS KONKURS

Det er problematisk, hvis kunderne ikke kan få deres penge efter Lauritz.coms konkurs. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk have politikerne til at revidere konkurslovgivningen. På Christiansborg bliver sagen fulgt nøje, lyder det fra politisk ordfører. (Side 6-7)

UDENLANDSKE INVESTORER VENDER KINA RYGGEN

Kinas økonomi er i massiv modvind, og de mange konfrontationer med de vestlige lande kan nu direkte ses i tallene. Investorer holder sig væk fra det kinesiske marked, hvilket risikerer at forstærke den økonomiske dårligdom. Nu forsøger man sig med en charmeoffensiv. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STÆRK TRO PÅ ØGET EKSPORT

Optimismen blandt eksportvirksomhederne er betydeligt større nu end for et år siden. De står trimmede efter pandemien og sender varer ud i en verden, hvor der er styr på renterne, recessionen er udeblevet, og inflationen løjer af. (Forside, side 10-11)

GRØN GULDFEBER I VINDSEKTOREN ER FORBI FOR KAPITALFONDE

Nordic Capitals exit fra det kriseramte Bladt Industries har kostet kapitalfonden cirka 500 mio. kr. Det er endnu et tegn på, at fondenes opkøbsinteresse for underleverandører i vindindustrien er ved at ebbe ud. (Side 4)

EFTER NYT RUSSISK ANSLAG MOD CARLSBERG: "DANSKE VIRKSOMHEDER LEVER PÅ PUTINS NÅDE"

Putins dekret om at overtage kontrollen med Carlsbergs Baltika-bryggeri og Danone beviser, at landet er præget af total lovløshed for virksomheder. Det er samtidig en advarsel om ikke at forlade Rusland. (Side 6-7)

AKTIONÆRER HAR FOR LÆNGST AFSKREVET CARLSBERGS RUSSISKE FORRETNING

Nyheden om Ruslands beslaglæggelse af Carlsbergs datterselskab blev modtaget med ro af aktiemarkedet. Investorerne har allerede indregnet tabet, lyder det. (Side 8)

HEMPEL HAR SOLGT RUSSISK FORRETNING

Det russiske selskab Atomstroykomplex overtager skibsmalingkoncernen Hempels russiske fabrik. (Side 7)

NORDEAS TOPCHEF TALER REKORDREGNSKAB NED

Nordea-topchef Frank Vang-Jensen giver ikke meget for analytikernes ros af, at Nordeas seneste regnskabstal er de bedste nogensinde. Men han glæder sig over ti kvartaler med konstant fremgang. (Side 9)

.\\˙ MarketWire