Det seneste sæt økonomiske data fra Kina med skuffende vækst i detailsalget og en vedvarende nedtur på ejendomsmarkedet, har fået deflationsspøgelset ud af skabet i verdens næststørste økonomi.

Sammenholdt med Beijings meldinger om nulvækst i forbrugerpriser og fald i producentpriserne i det hurtigste tempo siden 2016, placerer kinesisk økonomi i en lidet attråværdig position, når det gælder risiko for deflation.

Deflation kan medføre en kronisk mangel på efterspørgsel i økonomien, som giver løbende fald i priserne over tid, og resulterer i faldende overskud for virksomhederne.

Det får så virksomhederne til at holde tilbage med investeringer og påvirker beskæftigelsesudsigterne og i sidste ende sende økonomien i en nedadgående spiral.

Mandagens data for BNP-deflatoren - der er et mål for inflationen i økonomien - blev negativ for første gang siden 2009 ifølge Bloomberg Economics.

- De svagere end ventede tal for forbrug og boliginvesteringer afspejler ringe efterspørgsel, hvilket rejser bekymringer for en trykket stemning på hjemmemarkedet, som kan drive priserne yderligere ned, siger cheføkonom Dan Wang fra Hang Seng Bank i Shanghai ifølge The Straits Times.

Det får mange iagttagere til at vente nye tiltag fra Beijings side for at hjælpe økonomien tilbage på vækstsporet.

- Risikoen for deflation er der, hvis politiske handlinger kommer for lidt og for sent, siger cheføkonom Larry Hu fra Macquarie Group i Hongkong til The Straits Times.

Trods opfordringer til at lancere nye foranstaltninger for at støtte økonomien har Beijing på det seneste forholdt sig bemærkelsesvis stille og kun søsat begrænsede tiltag som en mindre reduktion af den ledende rente fra den kinesiske centralbank, People's Bank of China.

Et problem er den store offentlige gæld i lokalregeringerne, der traditionelt står for finansiering af støtteforanstaltninger for økonomien.

.\\˙ MarketWire