Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktieinvestorerne har udsigt til mere udfordrende vilkår

19/7 14:01

Formår de vestlige økonomier at afværge inflationspresset uden en periode i bakgear, vil det være en overraskelse.

Det vurderer aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen i publikationen Aktiestrategi. Han mener de negative effekter af den massive pengepolitiske opstramning bliver undervurderet blandt aktieinvestorer.

- I takt med at økonomierne sætter farten ned, måske endda til bakgear, og centralbankerne ikke er for rundhåndede med pengepolitiske lempelser, forudser vi betydeligt mere udfordrende vilkår for aktieinvestorerne herfra, skriver Jacob Pedersen.

Boomet efter den kinesiske genåbning ser ud til at være aftagende, og det signalerer ifølge ham mere besværlige indtjeningsvilkår for globale aktier.

- Regnskabssæsonen har på globalt plan været forskånet for en kaskade af nedjusteringer, og regnskaberne indtil nu har været noget bedre end ventet. Udsigterne er mere "usikre", og de kan meget vel gå fra at være "usikre" til at blive "svage" ret hurtigt, tilføjer han.

Sydbank fortrækker på den baggrund et vækstpræget, men også meget dyrt, amerikansk aktiemarked frem for Emerging Markets-aktier, der kan få brug for kinesisk stimulans for at tage et indtjeningsspring, fremgår det af aktiestrategien.

Europa er dog det marked, der har mest at tabe ved en eventuel yderligere afmatning som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine samt energiudfordringer.

.\\˙ MarketWire