Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netflix-aktien i massivt dyk trods stor kundevækst - omsætningen skuffer

20/7 06:35

Aktien i Netflix dykkede onsdag i eftermarkedet i USA med 8,3 pct., selv om koncernen overraskede med en større kundevækst end ventet på Wall Street - drevet af koncernens indsats mod deling af brugeradgange uden for husstanden.

Omsætningen for andet kvartal lå dog under det ventede, og prognosen for tredje var samtidig underfrankeret.

Antallet af betalende kunder, netto, steg således med 5,89 mio. til samlet set 238,4 mio. abonnementer.

På forhånd havde analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 2,07 mio. betalende kunder i kvartalet til 234,5 mio. abonnementer.

I første kvartal var der en vækst i kundetallet på 1,75 mio. i forhold til fjerde kvartal 2022, mens det i andet kvartal i 2022 bakkede med 0,97 mio. kunder.

- Vi forventer, at omsætningsvæksten vil accelerere i anden halvdel af 2023, da vi begynder at se den fulde gavn af betalt deling plus fortsat vækst i vores annoncestøttede abonnementsplan, hedder det i regnskabet.

Koncernen oplevede i perioden dog en mere begrænset vækst i omsætningen på knap 3 pct. til 8,19 mia. dollar mod ventede 8,30 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 3,29 dollar, sammenlignet med 3,20 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,85 dollar, ifølge Bloomberg News.

For tredje kvartal venter streamingkæmpen en omsætning på 8,50 mia. dollar, mens konsensus lyder på 8,67 mia. dollar. Streamingkæmpen ser samtidig en indtjening per aktie i perioden på 3,52 dollar mod et analytikerbud på 3,23 dollar.

Netflix regner med en "lignende" vækst i kundetallet i tredje kvartal som i andet, altså lige knap 6 mio. flere abonnementer, mens der på Wall Street er en forventning om en fremgang på 5,07 mio. nye kunder.

.\\˙ MarketWire