Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan: Inflation og kerneprisstigninger forsat langt højere end målsætning

21/7 06:34

De japanske forbrugerpriser viser fortsat en stigningstakt langt over den japanske centralbanks målsætning. Også de vigtige kernepriser følger trop.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder fredag morgen.

De overordnede forbrugerpriser i juni steg 3,3 pct. på årsbasis, mens analytikernes bud lød på 3,2 pct., der også var stigningstakten måneden før.

Forbrugerpriserne opgjort eksklusive friske fødevarer steg 3,3 pct. i juni og dermed fortsat højere end centralbankens målsætning på 2 pct.

Analytikerne havde ventet en stigning på 3,3 pct. efter en stigningstakt på 3,2 pct. i maj.

Trækkes også energi ud af priserne, var der tale om en stigning i forbrugerpriserne på 4,2 pct., hvilket også var analytikernes forventning.

Måneden før steg priserne 4,3 pct.

Det er 15. måned i træk, at den japanske centralbanks primære inflationsmål på 2 pct. overgås.

Udviklingen har fået den japanske regering til at reviderer sin inflationsprognose, der nu lyder på 2,6 pct. for regnskabsåret 2023, der løber frem til udgangen af marts næste år.

I januar ventede regeringen en prisstigningstakt på 1,7 pct. i regnskabsåret 2023.

Det lægger fornyet pres på den japanske centralbank og ikke mindst centralbankchef Kazuo Ueda for at ændre den ultraløse pengepolitik, der oprindelig var designet til at få bugt med mere end to årtiers deflation og stagnerende lønvækst.

.\\˙ MarketWire