Mærsk må se fald i spotrateindeks
21/7 09:07
Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai faldt i denne uge 1,3 pct. til 966,45. efter en stigning i sidste uge på 5,1 pct.
Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.
I forhold til samme uge sidste år er indekset faldet 75,8 pct.
Indekset toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.
Indekset begyndte særligt i andet halvår sidste år at dale, da raterne dykkede oven på en lang periode med tårnhøje priser efter coronapandemien.
Spotraterne beskriver de fragtpriser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig, og indekset viser prisen for en fyrrefodscontainer.
.\\˙ MarketWire