Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

American Express falder efter skuffende omsætning - KORR

21/7 15:48

KORR: Rubrik korrigeret

Regnskabet fra American Express får en lunken modtagelse fredag, efter at selskabet har præsteret en lavere omsætning end ventet i andet kvartal.

Den amerikanske kortudbyder har hentet en omsætning på 15,1 mia. dollar i andet kvartal, hvor analytikerne havde ventet 15,4 mia. dollar.

Samtidig var volumenvæksten den laveste siden første kvartal 2021 og er for investorerne et tegn på aftagende privatforbrug.

Det skal dog tages med i ligningen, at selskabet er oppe imod nogen svære sammenligningstal, lyder det fra finansdirektør Jeff Campbell.

- I januar og februar 2022 sad vi alle derhjemme, og der var ikke meget aktivitet, så sidste kvartal havde vi vanvittige vækstrater inden for rejse og underholdningsforbrug, siger han ifølge Bloomberg News.

- Det er formentlig første kvartal nu, der er repræsentativt for de mere stabile vækstrater, som vi forventer, lyder det videre.

Aktien falder 3,9 pct. fra start fredag.


.\\˙ MarketWire