Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Danske Bank, Bavarian Nordic og Spar Nord

24/7 06:32

BØRSEN

DANSKE BANKER HAR SIKKER KURS MOD REKORDOVERSKUD

Danske Bank har sat tyk streg under bankernes økonomiske styrke. Med en opjustering på 2 mia. kr. til et overskud på 20 mia. kr. for 2023 er banken spydspids for et rekordår for danske banker. Baseret på seks bankers forventninger vil sektoren overgå rekordåret 2017. (Forside, side 6-7)

BRYGGERIET TO ØL TABER OVER 17 MIO. KR. EFTER PROBLEMFYLDT ÅR

Det danske bryggeri To Øl var voldsomt udfordret i 2022. Trods stort tab venter stifter og direktør bedre resultater. (Side 9)

BAVARIAN-AKTIE SES DYKKE 20 PCT. EFTER NYT FORSØGSFLOP

Et fejlslagent fase 3-forsøg vil udløse tocifrede kursfald til biotekaktien Bavarian Nordic mandag, mener fem investorer. (Side 10)

INVESTORER UDPEGER TRE DANSKE VINDERE OG TABERE

Tre investorer vurderer, hvor der er potentiale til positive og negative overraskelser i den danske regnskabssæson. Netcompany, Vestas og Novo Nordisk vurderes blandt vinderne. (Side 14-15)

BERLINGSKE BUSINESS

MILLIONER BRUGT PÅ NYE SKATTEREGLER - MEN DET GIVER NUL KRONER I STATSKASSEN

Danske virksomheder er de seneste årtier blevet ramt af en syndflod af ny skattelovgivning. Det koster dyrt både i tidsforbrug og udgifter til administration. Nu foreslår Dansk Erhverv at tage et nyt våben i brug for at få forenklet og formindsket mængden af lovgivning. (Forside, side 4-5)

INFLATION OG RENTER HAR GJORT OS MERE UTRYGGE – MEN DER ER HÅB FORUDE

Danmark har lav ledighed og en stærk økonomi. Energipriserne er ikke længere så vilde, og inflationen flader ud. Alligevel stiger utrygheden, når det gælder deres privatøkonomi. (Side 6)

RUSLAND BANKER RENTEN I VEJRET - DET ER NÆSTEN HELT NORMALT

Den russiske centralbank har sat renten op med et helt procentpoint for at modvirke en stigning i inflationen og støtte rublen. Det skaber mere modvind for husholdningerne og virksomhederne, men alternativet er værre. For centralbanken er tab af tillid til rublen ren gift. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CORONALEDIGHEDEN ER ET OVERSTÅET KAPITEL

45.000 mellem 30 og 55 år blev fyret, da coronakrisen ramte i foråret 2020. Nu er coronaledigheden væk, konkluderer en stor analyse, der har fulgt skæbnen på arbejdsmarkedet for hver enkelt af de mange fyrede. Side 22)

SPAR NORD SKROTTER VISADANKORT

I 2019 varslede Jyske Bank et opgør med Visadankort uden at gøre alvor af truslen. Nu har Spar Nord trukket stikket til kortet, der så dagens lys i 1988. (Side 26)

.\\˙ MarketWire