Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarians studieflop kan ramme investortilliden: Kursfald bliver markant, vurderer analytiker

24/7 08:46

Bavarian Nordics skuffende fase 3-studie med en en vaccine mod RS-virus kan ramme investortilliden og vil formentlig sætte aktien under stort pres.

Det vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der i en ny analyse sænker anbefalingen til "hold" fra "køb", efter at Bavarian har meddelt, at det på grund af de skuffende studieresultater skrotter udviklingen af vaccinen.

Af samme grund tager Sydbank RSV-vaccinen ud af sin værdiansættelsesmodel, og selv om Bavarians nuværende vaccineforretning, herunder fase 3-programmet med en vaccine mod febersygdommen chikungunya, ifølge Søren Løntoft Hansen egentlig mere end retfærdiggør den nuværende aktiekurs, står Bavarian til klø på børsen.

- Det bliver markant, konstaterer Søren Løntoft Hansen over for Marketwire.

Han vil helt ikke sætte tal på kursfaldet, men vurderer, at det formentlig bliver tocifret målt i pct.

Det fejlslagne studie kan således svække investortilliden, måske også med det fejlslagne studie i 2017 af kræftmidlet Prostvac i baghovedet. Dengang faldt aktien hele 48 pct.

- Der forestår derfor Bavarian et langt sejt træk i forhold til at genopbygge investortilliden - den genopbygning vil efter vores vurdering tage tid og i en periode lægge en dæmper på kursudviklingen, konstaterer Søren Løntoft Hansen.

Bavarian steg fredag med 0,7 pct. til 190,35 kr., men er faldet næsten 11 pct. i år.

.\\˙ MarketWire