Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kuehne + Nagels omsætning skuffer i luften og på havet efter lavere efterspørgsel

25/7 06:59

Den schweiziske logistikkoncern Kuehne + Nagel oplever et fald i efterspørgslen, og det har givet en lavere omsætning både på havet og i luften i andet kvartal, når man sammenligner med analytikernes forventninger.

Det fremgår af Bloomberg News.

Selskabet har hentet en samlet omsætning på 5,97 mia. schweizerfranc i andet kvartal, hvor analytikerne havde sigtet efter 7 mia. schweizerfranc. Ud af det er 2,19 mia. schweizerfranc hentet fra søfragt, mens 1,65 mia. schweizerfranc er hentet fra luftfragt, og det resterende er fordelt på øvrige forretningsområder.

Her havde analytikerne sat næsen op efter en omsætning på 2,78 mia. schweizerfranc fra søfragt og 1,78 mia. schweizerfranc fra luften, viser estimater fra Bloomberg.

Driftsresultatet, EBIT, endte samlet på 523 mio. schweizerfranc mod en forventning om 486,8 mio. schweizerfranc.

På bundlinjen har det schweiziske selskab hentet en indtjening på 398 mio. schweizerfranc, der var bedre end analytikernes forudsigelse på 345,7 mio. schweizerfranc

Den danske konkurrent DSV ventes at fremlægge regnskab senere i dag klokken 7.30.

.\\˙ MarketWire