Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Microsoft satte sig efter kvartalstal - opbremsning i skyen

26/7 06:34

Aktien i Microsoft faldt med 3,7 pct. i tirsdagens eftermarked trods et umiddelbart bedre regnskab end ventet for fjerde kvartal, men salgsvæksten var i bedste fald lunken, og samtidig bremsede væksten i cloud-produkterne op.

Softwarekæmpen registrerede i perioden fremgang i omsætningen på 8 pct. til 56,19 mia. dollar mod ventede 55,49 mia. dollar, mens overskuddet per aktie blev på 2,69 dollar, sammenlignet med 2,23 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,56 dollar, ifølge Bloomberg News.

Salget af Azure og andre cloud-ydelser steg ganske vist med 26 pct., men det var mindre end den tilsvarende fremgang på 31 pct. i tredje kvartal. Så altså en opbremsning her.

Samlet set steg salget i cloud-forretningen, inklusiv server og hosting, med 15 pct. til 23,99 mia. dollar, mens 23,80 mia. dollar var ventet.

Indtægterne fra produktivitets- og proces-forretningen gik også frem med 10 pct. til 18,29 mia. dollar mod konsensus på 18,10 mia. dollar, og endelig var der vækst i omsætningen fra More Personal Computing på 4 pct. til 13,91 mia. dollar, hvor buddet hos analytikerne lød på 13,58 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev på 20,08 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 19,05 mia. dollar.

Microsoft er en af de aktier, der har fået et stort løft i 2023 på grund af investorernes entusiasme for kunstig intelligens, AI. I regnskabet nævnes emnet dog kun tre gange uden nogle konkrete tal for effekt på indtægter eller omkostninger.

- Vi er fortsat fokuserede på at føre an i skiftet til den nye AI-platform, på at hjælpe kunderne med at bruge Microsoft Cloud til at få mere for deres penge og drive driftsmæssig effektivitet, udtaler Satya Nadella, topchef i Microsoft, i regnskabet.

Microsoft kommer vanen tro først med sine forventninger til det igangværende kvartal på sin telekonference.

.\\˙ MarketWire