Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS/Sydbank: Vigtig milepæl i juni med sorte tal på bundlinjen

26/7 09:04

SAS får sorte tal på bundlinjen i juni, og det er første gang siden 2019.

Det er en vigtig milepæl for flyselskabet, der har udsigt til at tage et "tigerspring" frem indtjeningsmæssigt efter chapter 11 processen, der dækker over SAS' konkursbeskyttelse i USA.

Det siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til MarketWire efter SAS månedlige opgørelse.

- Det er første gang siden fjerde kvartal (aug-sep-okt) 2019, at vi ser sorte tal på bundlinjen fra SAS, siger han og tilføjer:

- I den forstand er det en milepæl, men virkeligheden er også, at det er et papirstyndt overskud. Jeg havde regnet med, at SAS skulle have tjent lidt mere i juni.

I juni viser SAS månedlige opgørelse et overskud på 161 mio. svenske kr. Der er dog langt til overskud for hele regnskabsåret, da opgørelsen viser et underskud i perioden 1. november til den 30. juni på samlet 4769 mio. svenske kr.

Men ifølge aktieanalysechefen er der håb forude, da SAS har indgået flere aftaler det seneste års tid. Hvad de aftaler får af indtjeningsmæssige effekt er dog ikke synligt for offentligheden endnu.

- Der skulle gerne komme et tigerspring frem indtjeningsmæssigt, når chapter 11 processen er afsluttet, siger Jacob Pedersen.

- Under overfladen har SAS lavet rigtig mange aftaler, der med et knips i fingrene bliver synligt efter chapter 11. Så bliver det ikke kun i de bedste måneder, hvor SAS kan levere overskud. Det vil blive bredt ud på flere måneder, ikke alle, men flere, fortsætter han.

SAS-aktien steg 1,3 pct. til 0,23 kr. tirsdag på børsen i København.

.\\˙ MarketWire