Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-rival præsenterer stort vægttab med potentiel konkurrent til Wegovy

27/7 13:15

Novo Nordisks største rival, amerikanske Eli Lilly, har torsdag offentliggjort markante vægttab og positive resultater fra to studier med sit formentlig kommende fedmemiddel, Tirzepatid.

Det fremgår af en meddelelse.

Tirzepatid markedsføres i forvejen som behandling af type 2-diabetes og ligger i konkurrence med Novos Ozempic.

Målet er også at udvikle Tirzepatatid til behandling af overvægt, ligesom Novo har gjort med Semaglutid, der er det aktive stof i både Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

I de seneste to studier af Lillys fase 3-studier af Tirzepatid er midlet blevet testet i personer med overvægt og følgesygdomme, dog fraregnet diabetes 2. Begge studier ved navn Surmount 3 og 4 nåede de fastsatte primære og sekundære mål. Vægttabet løber op i cirka 26 pct.

- Resultaterne af Surmount 3 og 4 viste det højeste niveau af vægttab, der er observeret i Surmount-programmet til dato, siger Jeff Emmick, direktør for produktudvikling i Lilly, ifølge meddelelsen og uddyber:

- Uanset om man tager Tirzepatid i 88 uger i Surmount 4 eller ved at tage Tirzepatid i 72 uger efter intensiv kaloriebegrænsning i Surmount 3, opnåede deltagerne en tilsvarende gennemsnitlig vægtreduktion - omkring 26 pct.

Lilly har tidligere meddelt, at det venter en tilbagemelding fra de amerikanske myndigheder så tidligt som i slutningen af 2023 om en mulig markedsføringstilladelse til Tirzepatid som behandling af fedme.

.\\˙ MarketWire