Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Apple, Amazon og Rolls-Royce

4/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

APPLES OVERSKUD STIGER MEN OMSÆTNINGEN FALDT

Apple fik et robust andet kvartal, da antallet af betalende abonnenter for digitale tjenester krydsede 1 mia. brugere på verdensplan. Det løftede overskuddet i forhold til sidste år, selv om den samlede omsætning faldt. (APPLE PROFITS RISE AS SERVICES ARM SURPASSES 1BN USERS)

KKR FORHANDLER OM KØB AF FORLAGET SIMON & SCHUSTER FOR MERE END 1,6 MIA. DOLLAR

KKR er i fremskredne forhandlinger om at købe det amerikanske forlag Simon & Schuster af Paramount for mere end 1,6 mia. dollar. Det kan fjerne års usikkerhed, efter at det amerikanske konkurrencetilsyn sidste år blokerede en foreslået fusion af Penguin Random House og Simon & Schuster. (KKR IN TALKS TO BUY PUBLISHER SIMON & SCHUSTER FOR MORE THAN $1.6BN)

LONDON STOCK EXCHANGE GROUP GÅR SAMMEN MED MICROSOFT OM UDVIKLING AF AI-MODELLER

London Stock Exchange Group arbejder sammen med Microsoft og flere banker om at skabe skræddersyede kunstig intelligens-modeller i et træk, der viser, hvordan finanssektoren forsøger at udnytte teknologien uden at afsløre proprietære data. (LONDON STOCK EXCHANGE GROUP TEAMS UP WITH MICROSOFT TO DEVELOP AI MODELS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

AMAZON LEVERER OVERRASKENDE STÆRKT RESULTAT

Amazon.coms kvartalsoverskud var næsten var det dobbelte af analytikernes estimater understøttet af solid udvikling i e-handels-kerneforretningen, som ellers gav underskud sidste år. Den samlede omsætning for andet kvartal steg med næsten 11 pct., hvilket også slog forventningerne. Virksomheden forventer et tilsvarende ekspansionstempo i indeværende kvartal. (AMAZON DELIVERS SURPRISINGLY STRONG PROFIT)

WARNER BROS. DISCOVERY GØR SPORT OG NYHEDER TILGÆNGELIGE VIA STREAMING

Warner Bros. Discovery arbejder på at føje nyheder og live sport til streamingtilbuddet i USA. Det er en delikat balancegang for underholdningskonglomeratet, der ønsker at udvide streaming-abonnentbasen uden at kannibalisere den skrantende tv-netværksforretning. (WARNER BROS. DISCOVERY TO MAKE SPORTS AND NEWS AVAILABLE ON STREAMING)

UAW KRÆVER 40 PCT. LØNFORHØJELSE I OVERENSKOMSTFORHANDLINGER MED BILPRODUCENTER

United Auto Workers union presser de store bilfirmaerne i Detroit til at give deres fabriksarbejdere en lønforhøjelse på 40 pct. i den næste overenskomst. Kravet blev fremsat sammen med en lang liste over andre ting. (UAW DEMANDS 40% PAY HIKE IN LABOR TALKS WITH DETROIT AUTOMAKERS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

ROLLS ER BEDRE FLYVENDE END NOGENSINDE

Stigende interkontinentale flyafgange efter covid-19-rejserestriktionerne – senest på det gigantiske kinesiske luftfartsmarked - har trukket Rolls-Royce ud af røde tal. Gruppen, hvis motorer er i Airbus A350- og A380 og Boeing 787, melder om et overskud før skat på 511 mio. pund for første halvår. (ROLLS IS FLYING HIGHER THAN EVER)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

FØRSTE VINDMØLLER INSTALLERET PÅ VERDENS STØRSTE HAVVINDMØLLEPARK I NORDSØEN

Arbejdet med at installere de første vindmøller til verdens største havvindmøllepark ud for kysten i det nordøstlige England er begyndt. Energiselskabet SSE forventer at installere den første mølle i weekenden. (FIRST TURBINES BEING INSTALLED AT WORLD’S BIGGEST OFFSHORE WINDFARM IN NORTH SEA)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TILLÆGSGEBYR FOR HÅNDBAGAGE KAN BLIV DYRT FOR LAVPRISFLYSELSKABER

Den spanske regering anklager flere lavprisflyselskaber for uacceptable tillæg for håndbagage. Nu er der indført sanktioner mod de første flyselskaber: De får bøder på op til en million euro. (AUFPREIS FÜR HANDGEPÄCK KÖNNTE TEUER FÜR BILLIG-AIRLINES WERDEN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPAN OVERVEJER SALG AF AKTIER FOR AT FINANSIERE FORSVARSUDGIFTER

Den japanske regering overvejer salg af andele i nogle af landets største virksomheder for at finansiere ekspanderende forsvarsomkostninger. Men det vil ikke være let i betragtning af behovet for at nå en konsensus i regeringskoalitionen og i nogle tilfælde kræve ændring af love. (RAISING THE STAKES: JAPAN MAY SELL SHARES TO FUND DEFENSE SPENDING)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

ALIBABA CLOUD VIL GØRE AI CHATBOT-TEKNOLOGI DELVIS FRIT TILGÆNGELIG

Den kinesiske techgigant planlægger at gøre to af sine store sprogmodeller, Qwen-7B og Qwen-7B-Chat, frit tilgængelige til kommerciel og forskningsmæssig brug. (ALIBABA CLOUD OPEN SOURCES SOME OF ITS AI CHATBOT TECHNOLOGY)

.\\˙ MarketWire