Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Apple slår konsensus marginalt trods fortsat salgsnedgang og lille iPhone-skuffelse

4/8 06:34

Verdens mest værdifulde selskab, teknologikæmpen Apple, var i selskabets tredje kvartal 2022/23 hjulpet på vej af blandt andet serviceforretningen, mens flagskibet - iPhones - leverede marginalt under det ventede og endnu en gang oplevede tilbagegang.

Samlet endte det med lidt bedre end ventede resultater, men investorerne synes at fokusere på den lille skuffelse inden for iPhones - samt på det faktum, at det var tredje kvartal på stribe med salgsnedgang for Apple.

En så lang stime af tilbagegang er ikke set siden 2016, og nedgangen i tredje kvartal skyldtes blandt andet et fald i salget af iPhones på 2,4 pct. på årsbasis.

Aktien faldt med 2,1 pct. til 187,25 dollar i torsdagens eftermarked.

I torsdagens ordinære handel faldt aktien med 0,7 pct.

Apple omsatte for 81,8 mia. dollar, mens analytikerne havde ventet et salg på 81,6 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På de nedre regnskabslinjer hentede selskabet en indtjening per aktie på 1,26 dollar mod ventet 1,20 dollar blandt analytikerne.

Salget af iPhones blev på 39,7 mia. dollar i tredje kvartal - stort set som ventet blandt analytikerne, der havde regnet med et salg på 39,8 mia. dollar.

Serviceomsætningen er for kvartalet opgjort til 21,2 mia. dollar mod konsensus om 20,8 mia. dollar blandt analytikerne.

Det er i øvrigt rekord for salget på det område.

- Vi er glade for at oplyse, at vi nåede en rekordhøj serviceomsætning i juni, drevet af over 1 mio. betalte abonnementer, og vi så fortsat styrke på de nye markeder takket være et robust salg af iPhones, siger Tim Cook, der er administrerende direktør hos Apple, i regnskabet.

.\\˙ MarketWire