Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Elon Musk vil livestreame MMA-kamp mod Mark Zuckerberg på X

7/8 06:45

Planerne om et MMA-opgør mellem to af techverdens helt store figurer er øjensynligt stadig reelle, og natten til mandag oplyser den ene af kæmperne, Elon Musk, at kampen vil blive vist på hans sociale medie X.

- Zuck (kælenavn for Mark Zuckerberg, red.) mod Musk vil blive livestreamet på X, skriver han på det sociale medie før kendt som Twitter.

- Alle indtægter går til en velgørenhedsorganisation for veteraner.

Mark Zuckerberg er stifter af og direktør for Meta Platforms, som blandt andet står bag Facebook, Instagram og X-konkurrenten Threads.

- Skal vi ikke bruge en mere pålidelig platform, som rent faktisk kan samle penge ind til velgørende formål, svarede han tilbage med henvisning til de tekniske problemer, som X har haft, siden Musk tog roret ved det sociale medie.

Mark Zuckerberg og Elon Musk er i tiltagende grad blevet konkurrenter, efter at Musk gik ind på markedet for sociale medier, da han købte det daværende Twitter sidste år.

Rivaliseringen blev kun større, da Zuckerberg og Meta lancerede den direkte konkurrent Threads for at lokke den tiltagende utilfredse brugerbase væk fra Twitter, der nu har skiftet navn til X.

Ifølge analysefirmaet Quiver Quantitative fik Threads hurtigt etableret en brugerbase på 120 millioner - en masse kom fra Instagram, hvorfra brugere kunne oprette sig med deres eksisterende konti.

Musk skrev på X, at han "ville være klar på en MMA-kamp, hvis han (Zuckerberg, red.) også var det".

Zuckerberg, som allerede dyrker jiu-jitsu og har deltaget i flere turneringer, svarede Musk ved at bede ham om at fortælle, hvor han skulle dukke op.

Der er endnu ikke sat en dato for kampen.

Bookmakere har Mark Zuckerberg som favorit - formentlig på grund af hans erfaring med kampsport. Han er også 13 år yngre end Musk, der dog er betydeligt højere og mere robust.

/ritzau/AFP