Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Bavarian Nordic, Carlsberg og SAS

8/8 06:32

BØRSEN

ATP-CHEF HAR I PRIVAT REGI UDVIKLET NY VELFÆRDSMODEL

Sommerens mest kontroversielle debat om finansiering af fremtidens velfærd blev sat i scene af ATP’s topchef Martin Præstegaard. I marts fremlagde han for lukkede døre en ny velfærdsmodel for regeringen, hvor ATP’s formand var til stede. (Forside, side 4-5)

BESTSELLER-BRAND GÅR EFTER MARKED FOR STORE STØRRELSER

Over 50 pct. af danskerne er overvægtige. Stort potentiale på tøjmarked i stærk vækst, siger ekspert. (Side 6)

BANKER NÆGTER FORTSAT KUNDER AT FÅ EN BETALINGSKONTO

Trods lovkrav og en række indskærpelser nægtes kunder fortsat adgang i danske banker. Reglerne er stadig lige så klokkeklare, som da Finanstilsynet sidst indskærpede reglerne i marts, og bankerne burde ikke have problemer med at følge dem. Lyder det fra Finanstilsynet. (Side 8)

LANDETS MINDSTE SPAREKASSE PRESSES AF FLERE REGLER

Stadil Sparekasse fejres som årets finansvirksomhed og tiltrækker løbende nye kunder – men de øgede krav til pengeinstitutter presser dem til kanten. (Side 12)

KLIMA ER BLEVET FAKTOR FOR INFLATIONEN HOS NATIONALBANKEN

Klima fylder mere og mere i Nationalbanken og er noget, som der skal reageres på som følge af bankens mandat om finansiel stabilitet og prisstabilitet. Derfor er det med i analyser og anbefalinger. (Side 14)

EFTER VACCINEFLOP: NU SKYDER SHORTSELLERE PÅ BAVARIAN

Efter vaccineflop er Bavarian nu den mest shortede danske aktie. Knap hver tiende aktie er spekuleret mod kursfald. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

PUTIN TOG KONTROL MED CARLSBERG EFTER BRYGGERIETS PRES PÅ MEDARBEJDERNE

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har nu offentligt fortalt, hvorfor han midt i juli dekreterede en statslig overtagelse af kontrollen med Carlsbergs russiske bryggerivirksomhed, Baltika. Carlsberg pressede medarbejderne, lyder det. (Forside, side 4-5)

KINESISKE ØKONOMER: STYRET PRESSER OS TIL AT HOLDE MUND OM DÅRLIGE NYHEDER

Den kinesiske økonomi er under pres med svage væksttal, faldende eksport, høj ungdomsarbejdsløshed og lurende deflation. Men Kinas Kommunistiske Parti lægger pres på fremtrædende økonomer for at få dem til at undgå at tale om negative tendenser i økonomien. (Side 2)

ANTALLET AF KONKURSER ER PÅ DET HØJESTE NIVEAU I SYV ÅR

Konkurstallene har over det seneste år ligget på det højeste niveau siden finanskrisen. I juli nåede tallene en ny top med 285 konkurser. Økonomer udelukker ikke yderligere stigninger. (Side 3)

BAVARIAN VIL SØGE GODKENDELSE AF VACCINE MOD MYGGESPREDT FEBER

Bavarian Nordic præsenterer gode resultater for chikungunya-vaccine. Selskabet sigter mod lancering i 2025. (Side 5)

SAS HAVDE EN TRAVL OG INDBRINGENDE JULI – ANALYTIKER ER POSITIVT OVERRASKET

Stigende billetpriser giver SAS højere indtægter i juli. Og antallet af rejsende steg marginalt. Det er godt nyt for selskabet ifølge analytiker. (Side 7)

STORINVESTOR TROR IKKE LÆNGERE PÅ ENERGIØ

En kunstig energiø i den danske del af Nordsøen var udset til at cementere Danmarks position som grønt foregangsland, og som pensionsselskaber og energikoncerner flokkedes om. Nu erkender en af initiativtagerne, PFA, at prestigeprojektet hænger i en tynd tråd. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KUNSTIG INTELLIGENS KAN TRÆKKE LANGT MERE STRØM UD AF VINDMØLLERNE

For vindmølleindustrien ligger der et kæmpestort potentiale i brugen af kunstig intelligens. Bare én type af optimering af mølleparker til havs kan øge strømproduktionen op til 15 pct. (Forside, side 6-7)

ANMELDELSER OM VINDSKADER VÆLTER IND HOS FORSIKRINGSSELSKABERNE

Silende regn og voldsom vind har skabt travlhed hos flere forsikringsselskaber. Sommeren har været meget atypisk. (Side 4)

TØJEKSPORTEN KAN LANGTFRA HOLDE TEMPOET

Efter et 2022 med meget hastig vækst i salget til udlandet, ser tallene anderledes ud for den danske tøjbranche som netop nu samles til modeuge i København. (Side 8)

DANSKE SLAGTERIER HAR KNIVEN FOR STRUBEN

Danish Crowns indtjening og afregning for ejernes leverancer af grise er alarmerende svag. I juli har slagterigiganten i gennemsnit afregnet hvert kg svinekød 3,05 kr. dårligere end konkurrenterne. (Side 10)

INVESTORERNE FÅR SVÆRT VALG – AKTIER ELLER OBLIGATIONER

De seneste par uger har budt på økonomiske nøgletal, som jeg vurderer giver anledning til at genoverveje nogle af dette års kursudviklinger i finansmarkederne. (Side 12)

.\\˙ MarketWire