Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk kemikalieselskabs aktier savet over efter nedjustering

8/8 08:15

Chr. Hansen og Novozymes kan se endnu en kæmpeskuffelse fra en af konkurrenterne, idet International Flavors & Fragrances, IFF, mandag aften har nedjusteret sin salgsprognose med henvisning til en forventning om, at salgsvolumen ikke ventes at blive genoprettet i løbet af andet halvår, som det tidligere var ventet.

I det amerikanske eftermarked var investorerne nådesløse, idet de sendte aktien ned med 19 pct.

Salget faldt 11 pct. i andet kvartal til 2,93 mia. dollar, hvilket skuffer i forhold til analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 3,08 mia. dollar.

Skuffelsen målt på salget er især drevet af Health & Biosciences-divisionen, der blandt andet indeholder danske Danisco, der i første omgang blev købt af Dupont og sidste år solgt videre til IFF, ved at dykke 22 pct. til 522 mio. dollar mod ventet 541,6 mio. dollar.

Health & Biosciences-divisionen leverer blandt andet foderstofenzymer, enzymer til bryggeri- og mejerivarer samt til ethanol.

- På et sammenligneligt grundlag faldt det valutaneutrale salg 3 pct., da væksten i Cultures & Food Enzymes, Grain Processing og Home & Personal Care blev mere end opvejet primært af svaghed i Health som følge af bløde markedsforhold i Nordamerika og Kina, skriver IFF om udviklingen i Health & Biosciences-divisionen.

Den justerede EBITDA-indtjening skuffer også ved at dykke 27 pct. til 510 mio. dollar, hvilket er over analytikerprognosen på 559,1 mio. dollar.

For helåret venter IFF nu et salg på 11,3-11,6 mia. dollar mod tidligere ventet omkring 12,3 mia. dollar. Her lød konsensus på 12,17 mia. dollar.

Nedjusteringen afspejler ifølge IFF forventningen om, at volumen i andet halvår ikke som tidligere ventet vil vende tilbage, hvilket især er drevet af fortsat lagernedbringelse hos kunderne.

For året ventes volumen nu at falde med en midt til høj encifret procentsats mod tidligere ventet en flad udvikling. Her henvises især til et markant fald i Functional Ingredients.

Prognosen for den justerede EIBTDA-indtjening sænkes til 1,85-2,0 mia. dollar fra tidligere ventet 2,34 mia. dollar.

De negative meldinger fra kemikaliesektoren er dog ikke fuldstændig nye, da både Croda og Lanxess tidligere på sommeren har nedjusteret med henvisning til svag efterspørgsel kombineret med fortsatte lagernedbringelseseffekter.

.\\˙ MarketWire