Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Grønr brændstof hitter - Novozymes skruer op for hele året i Bioenergy

9/8 09:53

Der er gang i salget af enzymer og gær til produktion af bioethanol, og Novozymes kan notere sig en vækst i divisionen for grønt brændstof på 27 pct. organisk i det første seks måneder af 2023.

At væksten i Novozymes division Bioenergi forsat buldrer derudaf efter trange kår først under faldende oliepriser og siden corona med nedlukning og færre biler på vejene skyldes, at det går rigtig godt på tværs af mange sektorer.

Det siger finansdirektør Lars Green til MarketWire.

- Først og fremmest er det fordi, at den innovation, som vi har bragt til markedet indenfor de seneste år, gør det muligt for vores kunder både at øge udbytterne i deres produktion af ethanol. Men endnu vigtigere så får de mere værdi af de sideprodukter - både olier og proteiner - som producenterne kan sælge og dermed øge den samlede værdiskabelse fra produktionen, når de laver bioethanol, forklarer finansdirektøren.

Han understreger, at det nordamerikanske marked vokser væsentligt hurtigere end den samlede produktion af ethanol.

- Det er en ny innovation som udvider markedet, og det er måske det, der i virkeligheden er vigtig at forholde sig til. Det er endnu et eksempel på, at biologiske løsninger i virkeligheden kan være med til at løse nogle af verdens udfordringer, siger Lars Green og fortsætter:

- Det er vigtigere, at vi får nye biologiske løsninger til bordet og til verden, snarere end vi skal slås med vores konkurrenter. Det er et godt eksempel på, at biologiske løsninger kan mere - og det synes jeg vi viser vejen med ved bioenergi i USA.

Novozymes har produkter på hylden, der skaber planteolier og proteiner til dyrefoder og andet af sideprodukterne fra produktionen af ethanol:

- Så dermed er biologien med til at reducere ressourcetrækket på verden, fordi man får mere ud af en produktion, der allerede foregår, påpeger finansdirektøren.

Væksten i divisionen er ligeledes fortsat i emerging market - særligt i Brasilien, hvor produktionen af ethanol vokser hurtigere baseret på majs, hvor man skal bruge enzymer fra blandt andet Novozymes for at producere ethanol, og mindre på sukkerroer som traditionelt har været kilden til produktionen i Brasilien. I sukkerroeproduktionen bruger man ikke ret mange af enzymer, da sukkerroer allerede er ret sukkerholdige fra starten.

- Og sidst men ikke mindst, så ser vi også de første tegn på salg af anden generations biomasse, som stadigvæk er i sin tidlige vorden, begynder at vise tegn på, at det faktisk godt kunne udvikle sig til en god forretning. Og det bidrager også til væksten i andet kvartal, siger Lars Green.

Den organiske vækst ventes at blive understøttet af prisjusteringer, markedspenetration muliggjort af innovation, kapacitetsudvidelse af majsbaseret ethanolproduktion i Latinamerika, og markedspenetration med enzymatiske løsninger til biodieselproduktion. Den organiske vækst vil også til en vis grad blive understøttet af et stigende salg af løsninger til anden generation ethanolproduktion.

- Bioenergi er nu indikeret til at vokse midt tocifret mod før høj enkeltcifret, skriver Novozymes i regnskabet for andet kvartal.

I første kvartal hævede Novozymes bunden for året til høje encifrede vækstrater mod før mellem til høje encifrede vækstrater.

.\\˙ MarketWire