Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Q2: Ozempic fortsætter frem - Victoza og Rybelsus skuffer

10/8 08:17

Novo Nordisks primære forretningsområde, diabetesbehandling, oplevede et faldende salg i andet kvartal, selv om supersællerten Ozempic igen lagde ekstra milliarder til omsætningen.

Samtidig fortsatte salget af Novos diabetespille, Rybelsus, frem - men skuffede i forhold til forventningerne - og Ozempics forgænger, Victoza, viste ligeledes et større end ventet fald.

Også insulinsalget bakkede igen og skuffede i forhold til konsensus.

Det viser regnskabet for andet kvartal torsdag morgen.

Omsætningen i Novos samlede diabetesforretning faldt i andet kvartal til 39,9 mia. kr. fra 41,3 mia. kr. i den tilsvarende periode af 2022. Til sammenligning havde analytikerne sat næsen op efter en omsætning på 40,7 mia. kr., viser estimater indsamlet af Novo Nordisk selv inden regnskabet.

Særligt Novos ugentlige GLP-1-analog, Ozempic, trak op. Den solgte i andet kvartal for 22.101 mio. kr. mod ventet 21.601 mio. kr. blandt analytikere og 14.349 mio. kr. i samme periode af 2022. Væksten var 59 pct. i lokal valuta.

Forgængeren Victozas salg udgjorde i andet kvartal 1836 mio. kr. mod ventet 2251 mio. kr. blandt analytikerne og 2710 mio. kr. i samme periode året før.

Samlet voksede Novos GLP-1-salg til type 2-diabetes til 27.925 mio. kr. mod ventet 28.241 mio. kr. og fra 19.231 mio. kr. i andet kvartal af 2022.

RYBELSUS I HASTIG VÆKST

En del af ligningen her er også Rybelsus - tabletudgaven af Semaglutid, der også er virkemidlet i Ozempic.

Salget af diabetespillen steg i andet kvartal til 3988 mio. kr. mod ventet 4388 mio. kr. blandt analytikerne og 2172 mio. kr. i andet kvartal året før.

Salget af hurtigtvirkende insulin, Novorapid, løb op i 3064 mio. kr. - eller 162 mio. kr. mindre end de 3226 mio. kr., der var ventet af analytikerkorpset. I samme periode af 2022 solgte Novorapid for 3371 mio. kr.

Det langtidsvirkende insulin Tresiba solgte i andet kvartal for 1747 mio. kr. mod ventet 2156 mio. kr. blandt analytikerne. I andet kvartal af 2021 solgte Tresiba for 2269 mio. kr.

Forgængeren - Levemir - solgte for 753 mio. kr. mod ventet 947 mio. kr. og 1144 mio. kr. i andet kvartal et år tidligere.

Novos salg af insulin har længe været ramt af prispres i USA, som har lagt låg på væksten i den del af forretningen.

.\\˙ MarketWire