Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greenmobilitys vækst holdes tilbage af bilflytninger

10/8 10:01

Toplinjevæksten hos eldelebilselskabet Greenmobility har været langsommere end ventet i første halvår og ventes også at blive i et lidt lavere gear end tidligere antaget i andet halvår.

Det skyldes beslutningen om at lukke markederne i Sverige og Tyskland og flytte bilerne fra de markeder til andre steder.

- Flytningen af biler har været succesfuld, men i løbet af andet kvartal 2023 blev det klart, at de flyttede biler øger omsætningen på deres nye respektive markeder langsommere end ventet - og også ventes at at påvirke omsætningen i andet halvår, skriver Greenmobility i sit regnskab torsdag.

På den baggrund sænker selskabet sine forventninger til hele årets omsætning til 120-130 mio. kr. fra tidligere ventet 135-145 mio. kr.

Til gengæld ventes det samlede underskud nu også at begrænse sig til 32-42 mio. kr. mod et tidligere ventet minus på 35-45 mio. kr.

I andet kvartal i år blev underskuddet desuden mindsket til 10,1 mio. kr. fra 16,6 mio. kr. i samme periode sidste år.

Det er stadig Greenmobilitys målsætning at blive profitabel i 2024.

Omsætningen steg i andet kvartal til 30,4 mio. kr. fra 23,3 mio. kr. i andet kvartal 2022, og set over første halvår voksede toplinjen til 54,9 mio. kr. fra 42,4 mio. kr.

Tabel over GreenMobilitys regnskab for andet kvartal af 2023:

Mio kr.
Q2 '23:
Q2 '22:
H1 '23:
H1 '22:
FY '22:
Omsætning
30,4
23,3
54,9
42,4
97,3
Driftsresultat (EBIT)
-7,4
-16,2
-21,4
-34,1
-70,0
Nettoresultat
-10,1
-16,6
-27,7
-34,9
-77,2

GreenMobilitys forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q2 '23:
Før Q2 '23:
Omsætning
120-130
135-145
Nettounderskud
32-42
35-45

.\\˙ MarketWire