Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordens overskud dykker 40 pct. efter markedsnormalisering

10/8 10:36

Rederiet Norden måtte i andet kvartal som ventet se både omsætning og indtjening skrumpe som følge af markedsvilkår, der gradvist vender tilbage til normalen efter et højt aktivitetsniveau sidste år.

Det fremgår af rederiets regnskab torsdag.

Regnskabet viser et dyk i omsætningen til 952,7 mio. dollar i andet kvartal fra 1420,1 mio. dollar i samme periode sidste år, og driftsresultatet, EBITDA, faldt til 174,5 mio. dollar fra 313,9 mio. dollar.

I 2022 præsterede rederiet usædvanligt godt efter høj aktivitet på markedet, men nu normaliseres marginer gradvist på grund af et svagere tørlastmarked, hvilket sætter sig i regnskabstallene.

- Krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland giver makroøkonomiske usikkerheder generelt, og usikkerheden på fragtmarkedet forventes at forblive høj i 2023, skriver rederiet i sit regnskab, men understreger at Norden er godt rustet til at håndtere denne usikkerhed.

I forbindelse med regnskabet har rederiet i øvrigt besluttet at udlodde et ekstraordinært udbytte på 10 kr. per aktier, svarende til 340 mio. kr.

Det sker efter, at rederiet har vurderet sin kapitalstruktur og som led i selskabets udbyttepolitik om at returnere minimum 50 pct. af årets overskud til aktionærerne.

Udbyttet forventes at være til disposition på aktionærernes konti den 15. august. Derudover iværksætter Norden et aktietilbagekøbsprogram.

- Norden fortsætter med at levere betydelige afkast til vores aktionærer i form af en ekstraordinær dividende på 10 kr. per aktie og et aktietilbagekøbsprogram på 30 mio. dollar, siger administrerende direktør Jan Rindbo.

Aktietilbagekøbsprogrammet løber fra den 10. august til og med senest den 31. oktober 2023.

Norden præciserer sine forventninger til 2023 til et nettoresultat på 360-420 mio. dollar fra 330-430 mio. dollar.

Tabel for rederiet Nordens regnskab for første kvartal af 2023:

Mio. dollar
Q2 2023
Q2 2022
FY 2022
FY 2021
Omsætning
952,7
1420,1
5312,4
3551,8
EBITDA
174,5
313,9
1159,1
532,2
EBIT
114,2
195,0
791,6
245,5
Nettoresultat
108,2
178,7
743,5
204,5
- Assets & Logistics
74,5
25,6
193,1
5,1
- Freight Services & Trading
33,7
153,1
550,4
199,4

Nordens forventninger til 2023:

Mio. dollar
Ved Q2 '23Ved Q1 '23
Nettoresultat
360-420
330-430

.\\˙ MarketWire