Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, Ørsted og ISS

11/8 06:32

BØRSEN

NOVO KALDER FORSYNINGSPROBLEMER EN GLÆDELIG UDFORDRING

Nye muligheder i vægttabsmedicin, positive analytikere, stærk international opmærksomhed og opjustering i regnskabet. Novo Nordisk står historisk stærk, og topchef Lars Fruergaard ganske tryg ved udviklingen. (Forside, side 6-7)

ØRSTED KALDER PRESSET INDUSTRI EN FORM FOR KRISE

Flere kommende havvindprojekter presses af højere renter og inflation. Det har fået flere af Ørsteds konkurrenter til at sløjfe projekter. (Side 4)

AKTIONÆRER STRAFFER ISS TRODS OPJUSTERING AF VÆKST

Efter problemer sælger ISS sin franske forretning. "Vi kunne se, det blev sværere og sværere," siger topchef Jacob Aarup-Andersen. (Side 12)

FORBRUGERRÅD OM BANKKRITIK AF DIGITAL EURO: DE ER BANGE

Forbrugerrådet mener, at Danmark ender som et betalingsuland, hvis bankerne får medhold i sin kritik af en ny digital euro. (Side 16)

INFLATION STÅR STILLE I USA - JOBFEST DRILLER

Den vigtigste inflationsmåler - kerneinflationen - er kommet godt ned, men arbejdsmarkedet er stadig så varmt, at Federal Reserve er i tænkeboks med hensyn til renten. (Side 18)

REDERIET NORDEN SER STOR NEDTUR FOR INDTJENINGEN RESTEN AF ÅRET

Efter et historisk 2022, hvor tørlast- og tankrederiet Norden leverede rekordresultat, dykker bundlinjen. Andet halvår byder på større nedgang, vurderes det. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

NOVO-CHEF: WEGOVY-SUCCES TAGER IKKE DIABETIKERNES MEDICIN

Novo Nordisk øger overskuddet i sit nye regnskab, hvor fedmemidlet Wegovy sprænger rammerne. Men det går ikke ud over diabetikermedicinen Ozempic, som kritikere har hævdet, siger topchef Lars Fruergaard. (Forside, side 4-5)

ØRSTED-TOPCHEF ADVARER POLITIKERNE MOD DYRE HAVVIND-UDBUD

Laver man vindmølleindustrien om til et ræs om, hvem der vil betale mest, vil det få store konsekvenser, advarer topchef i Ørsted Mads Nipper. (Side 2)

NOVO VOKSER OG VOKSER - NÆSTSTØRST I EUROPA

Der er tilsyneladende ingen ende på Novo Nordisks optur på børsen. I denne uge er selskabets aktie buldret op, og aldrig har en dansk virksomhed været mere værd, end medicinalkoncernen fra Bagsværd er nu. (Side 5)

OVERRASKENDE STIGNING I DANSK INFLATION

Inflationen steg overraskende i Danmark i juli og bryder dermed den faldende tendens. Det er store prisstigninger på udlejning af sommerhuse, der sender inflationen op. Inflationen bør falde igen i de kommende måneder, men stærke kræfter trækker i hver sin retning. (Side 9)

FRANSK FRASALG VAR EN BOMBE UNDER ISS-AKTIEN

Servicegiganten ISS led torsdag en voldsom nedtur på aktiemarkedet. En skuffelse og en iskold afvaskning, lyder det fra eksperter. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

REGNSKABSMANØVRE SKJULTE STORT UNDERSKUD I LAURITZ.COM I 2022

Det konkursramte auktionshus Lauritz.com fik med en sindrig manøvre og lidt held tallene for 2022 vendt fra et minus på 21 mio. kr. til et plus på 1,2 mio. kr. En ekspert mener, at ledelsen burde have trukket stikket på driften ved nytår. (Forside, side 6-7)

NU STIGER INFLATIONEN IGEN

I juli 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Side 4)

ØRSTEDS KONCERNCHEF TORDNER MOD REGERINGERS JAGT PÅ HAVVINDMILLIARDER

I sidste ende er det forbrugerne, som kommer til at betale prisen, når regeringer forsøger at jagte milliarder fra havvindsektoren på et tidspunkt, hvor branchen er i knæ, lyder det fra Ørsteds topchef, Mads Nipper. (Side 8)

SALGSVÆKST PÅ 30 PCT. FÅR NOVO NORDISK TIL AT SKRUE OP FOR FORVENTNINGERNE

Novo Nordisk omsatte for mere end 107 mia. kr. i andet kvartal svarende til 30 pct. vækst. Samtidig opjusterer Novo Nordisk, så selskabet forventer op mod 33 pct. vækst i faste kurser for året. (Sie 10-11)

ISS VIL SÆLGE FRANSK FORRETNING

Den franske forretning ISS France har ikke været tilfredsstillende og har udvandet ISS' samlede vækst, lyder det. (Side 11)

.\\˙ MarketWire