Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT opjusterer forventningerne til driften

15/8 13:14

Kabelproducenten NKT opjusterer sine forventninger til hele 2023's driftsresultat, oplyser selskabet tirsdag eftermiddag.

Det sker, efter at resultaterne i 2023 indtil nu har været bedre end ventet.

Der sigtes nu efter et operationelt driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på cirka 215-245 mio. euro i hele året mod tidligere ventet cirka 200-230 mio. euro.

Forventningerne til omsætningen fastholdes samtidig, så der fortsat ventes et salg på cirka 1,8-1,9 mia. euro i år.

Forventningerne er baseret på en række forudsætninger, der blandt andet vedrører en tilfredsstillende eksekvering af højspændingsinvesteringer og -projekter, tilfredsstillende aktivitet inden for kabler til projekter på havet og begrænsede forstyrrelser fra geopolitisk og makroøkonomisk uro, oplyser NKT.

NKT præsenterer sit regnskab for andet kvartal onsdag morgen.

.\\˙ MarketWire