Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gubra opjusterer omsætningsprognosen for kontraktforskningsbenet

15/8 13:38

Kontraktforsknings- og biotekselskabet Gubra, der blev børsnoteret i marts, opjusterer omsætningsforventningerne til forretningsområdet med kontraktforskning, CRO-segmentet, efter en stærk udvikling i andet kvartal såvel som en solid ordrebog.

Det fremgår af en meddelelse tirsdag over middag fra Gubra.

Forretningsområdet ventes i 2023 nu at levere en organisk omsætningsvækst på 16-21 pct. mod tidligere ventet omkring 10 pct.

- Den justerede EBIT-margin i 2023 for CRO-forretningen forventes stadig at ligge på omkring 25 pct. på grund af en stigning i antal medarbejdere og omkostningsindregning af et langsigtet incitamentsprogram til medarbejdere implementeret i andet kvartal, pointerer Gubra.

Udsigterne for Discovery & Partnership-forretningen er uændrede, skriver Gubra.

Den organiske vækst i omsætningen inden for CRO blev på 23 pct. i andet kvartal og 21 pct. i første halvår.

- Den stærke omsætningsvækst for CRO-forretningen har været udbredt på tværs af sygdomskategorier og især inden for lever- og nyreundersøgelser, skriver Gubra.

Gubra fremhæver også, at det øgede fokus i medicinalsektoren på fedme har ført til høj aktivitet i denne gren af Gubra-modelporteføljen.


.\\˙ MarketWire