Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med US Steel, Marks & Spencer og Carlsberg

16/8 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

CARLSBERG HÆVER ÅRSPROGNOSEN EFTER SOLID PRÆSTATION

Carlsberg har hævet sin overskudsprognose for 2023 efter en "solid" præstation, der modvirker tendensen til skuffende salg i bryggerisektoren i første halvår. Den danske koncerns driftsresultat voksede med 5,2 pct. i årets første seks måneder, langt over analytikernes forventninger på 0,5 pct. (CARLSBERG RAISES FORECAST ON ‘SOLID’ PERFORMANCE)

KINA ER TIL MERE BESVÆR END DET ER VÆRD FOR AMERIKANSKE INVESTERINGSBANKER

Salg af aktier i kinesiske selskaber offshore plejede at være en pengemaskine - men det er ikke længere tilfældet. Seneste problem er ejendomsudvikleren Country Garden, der droppede en kapitalrejsning på 300 mio. dollar i Hongkong i slutningen af sidste måned efter tidligere samme dag at have nedjusteret forventningerne. Siden er obligationsbetalinger udeblevet, og handel med nogle af koncernens obligationer suspenderet. (CHINA IS BECOMING MORE TROUBLE THAN IT’S WORTH FOR US INVESTMENT BANKS)

TPG ER INTERESSERET I ANDEL AF EY’S KONSULENTAFDELING

Private equity-koncernen TPG Capital har henvendt sig til EY med forslag om at købe en andel af EYs konsulentafdeling. En aftale vil indvarsle endnu et forsøg på at bryde de fire store konsulentfirmaer op. (TPG APPROACHES EY ABOUT BUYING STAKE IN CONSULTING ARM)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

U.S. STEEL-OVERTAGELSE RYSTER PRODUCENTER

En overtagelse af United States Steel kan skabe en ny leder i industrien og give tilbageslag fra konkurrencemyndigheder og stålforbrugere. Hvis Cleveland-Cliffs overtager US Steel øges markedskoncentrationen inden for stål. Cleveland-Cliffs og industrikonglomeratet Esmark har begge afgivet tilbud på U.S. Steel, der vil værdisætte virksomheden til mere end 7 mia. dollar. (U.S. STEEL TAKEOVER TALK RATTLES MANUFACTURERS)

INFLATIONSPRES PÅ HOME DEPOTS LETTER

Home Depot forventer, at omkostningsinflationen vil aftage i anden halvdel af året, i takt med at presset fra pandemien, der har plaget forsyningskæden, endelig aftager. Råvareinflationen i selskabets andet kvartal er faldet væsentligt fra topniveauet. Også inflationen i produkt- og transportomkostninger falder, og anmodninger fra leverandører om prisstigninger er "ubetydelige". (HOME DEPOT’S INFLATION PRESSURES EASE)

TESLA LANCERER BILLIGERE MODEL S OG MODEL X MED MINDRE RÆKKEVIDDE

Elbilproducenten Tesla har sænket priserne på det amerikanske marked flere gange i år i et forsøg på at stimulere efterspørgslen på et vigende bilmarked. Nu lanceres billigere versioner af Model S og Model X med mindre rækkevidde. (TESLA LAUNCHES CHEAPER, LOWER-RANGE MODEL S AND MODEL X)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

M&S SER ENDELIG LYS FOR ENDEN AF TUNNELEN

Marks & Spencers seneste handelsopdatering viser, at koncernens turnaround bærer frugt. M&S vurderer, at det bedre end forventede første halvår vil føre til vækst i overskuddet i år sammenlignet med sidste års tilbagegang. (M&S FINALLY SEEING LIGHT AT END OF THE TURNAROUND TUNNEL)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

RUBLENS KOLLAPS ALARMERER MOSKVA

Mandag gav Kreml centralbanken skylden for den svage rubelkurs. Skiftet til krigsøkonomien er sandsynligvis hovedårsagen til kursskredet – og til at inflationen er stigende. (RUBELEINBRUCH ALARMIERT MOSKAU)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

PATENTSTRID MELLEM CUREVAC OG BIONTECH AFGØRES I SEPTEMBER

Der forhandles nu om patentrettigheder for mRNA-teknologien, der er et milliard-dollar-marked for vaccinebranchen. Dommen får sandsynligvis vidtrækkende konsekvenser. (PATENTSTREIT ZWISCHEN CUREVAC UND BIONTECH ENTSCHEIDET SICH IM SEPTEMBER)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

BEIJING FORSØGER AT REGULERE KINAS AI-SEKTOR OG SAMTIDIG BEVARE FORSPRING

Beijing er klar til at implementere omfattende nye regler for kunstig intelligens i et forsøg på at balancere statskontrol med teknologien med tilstrækkelig støtte til, at de kinesiske virksomheder kan blive levedygtige globale konkurrenter. (BEIJING AIMS TO REGULATE CHINA’S AI SECTOR WHILE MAINTAINING EDGE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

BAIDU GÅR IND I ELBILPRODUKTION EFTER GEELYS VENTURE FÅR BEIJINGS BLÅ STEMPEL

Den kinesiske søge- og kunstig intelligens-gigant Baidu går ind i landets hurtigt voksende elkøretøjssektor. Koncernens joint venture med Zhejiang Geely Holding Group har fået tilladelse fra myndighederne til at fremstille den første produktionsmodel. (CHINA’S BAIDU EDGES CLOSER TO FIRST PRODUCTION EV AFTER GEELY VENTURE JIDU GETS NOD FROM BEIJING)

.\\˙ MarketWire