Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Pandora, FLSmidth og Novo Nordisk

16/8 06:32

BØRSEN

STORINVESTORER HAR KØBT MASSIVT OP I AKTIER

Hen over sommeren har institutionelle investorer øget deres aktieandel med 14 pct. Det viser den seneste rundspørge fra Bank of America, hvor 247 investorer med 4331 mia. kr. under forvaltning medvirker. Eksperter vurderer, at den medvind, det har givet til aktiemarkedet, vil klinge af, eftersom investorernes kontantbeholdning er blevet mindre. (Forside, side 12)

PANDORA TRÆKKER FRA KONKURRENTER I SVÆRT MARKED

Trods svære betingelser sælger Pandora flere smykker end ventet. Selskabet outperformer markedet ifølge topchef Alexander Lacik. (Side 4)

JYSKE BANK HAR DET BEDSTE ÅR NOGENSINDE

Rigtigt meget er gået godt for Jyske Bank og resten af finanssektoren, siden renterne begyndte at stige. Alene i indtægter på bankdelen i Jyske Bank er der fremgang på 130 pct. i forhold til sidste år. (Side 10)

STÆRK ØKONOMI I FLS TRODS SVAG UDVIKLING I CEMENTFORRETNINGEN

FLS er ramt af afmatningen i byggesektoren, hvor cementfabrikkerne efterspørger markant mindre udstyr og service end før. (Side 13)

DFDS SER FÆRRE UDFORDRINGER RESTEN AF ÅRET

DFDS har efter et problemfyldt halvår formået at tilpasse forretningen til et marked med mindre aktivitet i en sådan grad, at forventningerne skrues op til året. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

FLERE DANSKE VIRKSOMHEDER I SØGELYSET FOR POTENTIELT BRUD PÅ SANKTIONER

Flere danske virksomheder kommer nu under politiets lup efter at være blevet undersøgt for brud på sanktionerne mod Rusland. (Forside, side 4-5)

BØRSEN FÅR BØDE PÅ 325.000 KRONER FOR CORONASVINDEL

En whistleblower-sag om uretmæssig coronastøtte er endt med bøde til Dagbladet Børsen. Sagen handler om grænserne for, hvad en virksomhed aktivt må foretage sig med den ene hånd for at påvirke sine indtægter negativt, samtidig med at den beder om coronastøtte. (Side 5)

AKTIEKLØ TIL JYSKE BANK EFTER REGNSKAB

Jyske Banks aktie styrtdykkede fra morgenstunden med 5,3 pct., trods et regnskab med 1,2 mia. kr. i overskud. Men der var ingen udlodning til investorerne, der føler sig forbigåede. (Side 6)

CARLSBERG-CHEF SLUTTER AF MED OPJUSTERING

En solid vækst i første halvdel af 2023 får Carlsberg til at løfte sine forventninger til hele året. Udviklingen på det europæiske marked er en sandsynlig forklaring, lyder det fra analytiker. (Side 7)

DANSK ØKONOMI IGEN I PLUS

Dansk økonomi holdt skindet på næsen igen i årets andet kvartal med et marginalt plus. Fremgangen i BNP var hovedsageligt drevet af medicinalindustrien, og det er ikke mindst Novo Nordisks enorme succes, der står bag sektorens store fremgang. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INSULIN FYLDER STADIG MINDRE HOS NOVO

Insulin har i årtier været det solide grundlag for Novos succes, men med endnu et fald i omsætning når Novo Nordisks insulinforretning et nyt lavpunkt i selskabets historie. Faldet afbødes af stor vækst i koncernens GLP-1-midler. (Forside, side 4-5)

VESTJYSK BANK TREDOBLER OVERSKUD

Vestjysk Bank har i det seneste kvartal tredoblet overskuddet sammenlignet med samme periode sidste år. Banken kaldet de et meget tilfredsstillende resultat. (Side 8)

JYSKE BANK AFVISER AT SÆNKE GEBYRER

Jyske Banks topchef glæder sig over udsigten til et rekordår for banken og vurderer, at bankens kunder er klar til en eventuel økonomisk nedtur. Men han afviser, at banken tjener for mange penge på, at kunderne skal betale væsentligt mere for at låne penge. (Side 8)

LANDBRUGSGIGANTEN DLG PRÆSTERER MILLIARDINDTJENING

Landbrugskoncernen DLG har det seneste halve år tjent flere penge end nogensinde før. Især koncernens tyske guldæg har øget overskuddet. (Side 10)

PANDORA VIL ÅBNE OP MOD 600 BUTIKKER

Den danske smykkekoncern satser hårdt på at udvide med flere butikker, der ligger bedre end i dag. Det skal holde fart i væksten, mens Pandora kæmper for at sikre et comeback i Kina. (Side 11)

DANSK ØKONOMI TRODSER LOGIKKEN

Selv om mange økonomer har skudt frygteligt skævt i år, betyder det ikke, at lærebøgerne skal skrives om. Der vil stadig være en pris at betale for de høje renter. (Side 12-13)

.\\˙ MarketWire