Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aarsleff opjusterer forventningerne og kommer med foreløbige tal

16/8 06:34

Per Aarsleff opjusterer forventningerne til indeværende regnskabsår og ser nu en omsætning i 2022/23 på 20-20,4 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 1060-1110 mio. kr.

Det meddeler selskabet tirsdag aften, hvor der også offentliggøres udvalgte foreløbige tal for regnskabsårets første ni måneder.

Der var tidligere ventet en omsætning på 19,5-20,0 mia. kr. og et driftsresultat på 880-940 mio. kr.

- Aarsleff-koncernens tredje kvartal har været særdeles godt. Vores omsætning har været høj, og indtjeningen er meget tilfredsstillende og positivt påvirket af flere anlægsprojekter, som er afsluttet bedre end forventet. Vi har således fortsat den positive udvikling fra første halvdel af regnskabsåret, udtaler administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen i meddelelsen.

I regnskabsårets første ni måneder har Aarsleff-koncernen realiseret en omsætning på 15.282 mio. kr. mod 12.925 mio. kr. i samme periode året forinden, mens driftsresultatet (EBIT) endte på 732 mio. kr. mod 473 mio. kr. sidste år.

- Vores kompetencer er efterspurgte særligt inden for havneudvidelser samt energi- og fjernvarmeprojekter, og vi ser også gode muligheder inden for tekniske løsninger og byggerier til medicinalindustrien, lyder det videre fra den administrerende direktør.

Aarsleff fremlægger det endelige regnskab for de første ni måneder 30. august.

.\\˙ MarketWire