Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Investorer smittet af Wall Street-kursfald og kinesiske bekymringer

16/8 06:39

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle kursfald i kølvandet af gårsdagens dyk på Wall Street. Samtidig evaluerer investorerne den seneste række svage kinesiske data, mens økonomiske problemer hos endnu en stor kinesisk ejendomsudvikler øger bekymringerne over den økonomiske nedtur i verdens næststørste økonomi.

- Investorernes stemning over for Kina er ret dårlig, siger markedsstrateg Redmond Wong fra Saxo Markets i Hongkong til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,9 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer samtidig marginale kursudsving i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo dykker aktierne i formiddagens tidlige handel på grund af bekymringer over den kinesiske økonomi, mens fald i de amerikanske aktier også påvirker stemningen.

- Markedet er kommet under pres efter nattens fald i New York. Tokyo-aktier sælges ned i tidlig handel, skriver mæglerhuset Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Det er især bankerne, der i lighed med de amerikanske kolleger, må lægge ryg til øretæver.

Mitsubishi UFJ Financial Group falder 2,0 pct., Mizuho Financial Group taber 1,7 pct. og Sumitomo Mitsui Financial Group dykker 1,0 pct.

Nikkei 225-indekset dropper 1,1 pct., og Topix-indekset dykker 0,9 pct.

På de kinesiske markeder bliver bekymringerne over den kinesiske økonomi til dels opvejet af håb om politiske tiltag til at kickstarte væksten.

Shanghai Composite falder 0,3 pct., og CSI 300 viger 0,2 pct.

Hang Seng-indekset i Hongkong dykker til gengæld 1,4 pct.

På de øvrige markeder er der et fald i Kospi-indekset i Seoul på 1,6 pct., og Taiex-indekset i Taipei dropper 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks dykker 0,5 pct.

ASX-indekset i Sydney ligger med et minus på 1,5 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,1
Topix-0,9
Hongkongs Hang Seng-1,4
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,2
Taiwan Taiex-0,3
Sydkoreas Kospi-1,6
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200-1,5

.\\˙ MarketWire