Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fortsat vækst og lave omkostninger sikrer opjustering hos Lundbeck

16/8 11:26

Lundbeck har onsdag morgen afleveret regnskab for andet kvartal. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Lundbeck leverede bedre end ventet med alle hovedtallene for andet kvartal, hvor både omsætning, drift og bundlinje slog markedets forventninger.

* De fire strategiske nøgleprodukter endte samlet set helt som ventet med salget i kvartalet, men der var udsving i de enkelte brands. Vyepti og Abilify Maintena overraskede således positivt, mens både Rexulti og Brintellix/Trintellix skuffede en smule.

* For hele året opjusterer Lundbeck forventningerne til både omsætningen og driften, så der nu ventes et salg på 19,5-20,1 mia. kr. og et justeret driftsresultat (EBITDA) på 5,2-5,6 mia. kr. For omsætningen er midtpunktet dermed helt på linje med konsensus blandt analytikerne inden regnskabet, mens midtpunktet af Lundbecks driftsprognose er omtrent 100 mio. kr. over konsensus.

* En del af forklaringen på den noget stærkere end ventede drift i andet kvartal og første halvår er ifølge Lundbecks afgående topchef, Deborah Dunsire, at en række tunge omkostninger vil lande i andet halvår, hvor den post dermed vil være tungere belastet end i første halvår.

* I regnskabet fremgår det desuden også, at Deborah Dunsire slutter i selskabet med udgangen af august og erstattes af Charl van Zyl den 1. september. I juni lød meddelelsen, at skiftet ville ske senest den 1. oktober.

Tabel over Lundbecks regnskab for andet kvartal:

Mio. kr.
Q2 '23:
Q2 '23(e):
Q2 '22:
FY '23(e):
FY '22:
Omsætning
4938
4829
4475
19.848
18.246
- Abilify Maintena
799
781
716
3193
2964
- Brintellix/Trintellix
1079
1108
1061
4471
4277
- Vyepti
406
379
220
1591
1004
- Rexulti
1075
1092
940
4432
3890
- Cipralex/Lexapro
536
531572
2195
2360
- Sabril
114
127
170
462
426
Justeret EBITDA
1493
1235
N/A
5315
N/A
EBITDA1334
1220
1049
5099
4663
EBIT840
756
622
3213
2852
Nettoresultat
600
545
505
2289
1916

(e) = gennemsnitsestimater fra 11 analysehuse indsamlet og beregnet af Visible Alpha for Lundbeck inden regnskabet.

Lundbecks forventninger til 2023:

Mia. kr.
Ved Q2 '23:
Ved Q1 '23:
Ved FY '22:
Omsætning
19,5-20,1
19,4-20,0
19,4-20,0
Just EBITDA
5,2-5,6
5,1-5,5
4,8-5,2 (ikke justeret)

.\\˙ MarketWire