Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Carlsberg, Mærsk og Netcompany

17/8 06:32

BØRSEN

CARLSBERG-TOPCHEF EFTERLADER EN SUND ØKONOMI OG RUSSISK ROD

Efter otte år i spidsen for Carlsberg siger hollandske Cees ‘t Hart om 14 dage farvel til Valby Bakke. Afskedsgaven til den nye topchef, Jacob Aarup-Andersen, er et regnskab, der viser en omsætningsvækst på 11,2 pct. og en klar strategi de kommende år. Men han efterlader også en ekstrem situation i Rusland, som han råder sin afløser til at fokusere på med det samme. (Forside, side 6-7)

DANISH CROWN SKAL SPARE – ENDNU FLERE FYRINGER FØLGER

Milliard-plan skal nedbringe omkostninger i Danish Crown. Koncernchef afviser ikke lukning af endnu et dansk slagteri. (Side 4)

LUNDBECK TOPCHEF ER TILFREDS MED DET LUNDBECK, HUN EFTERLADER

Lundbeck har været igennem et stort opkøb og en transformation i forskningen under Deborah Dunsire, der mener, at hun efterlader koncernen i god form. (Side 8)

NYKREDIT-REKORDER PÅ STRIBE TRODS KRIG, COVID OG INFLATION

Troen på fremtiden er stor i landets største finanskoncern, der går fra den ene rekord til den anden. (Side 10)

DEMANT OPJUSTERER

Mindre usikkerhed, høje vækstrater og bedre fremtidsudsigter får Demant til at løfte forventningerne. (Side 12)

TECH-AKTIER ER IGEN PÅ MODE EFTER STORE KURSTAB

Underskudsgivende tech-aktier er efter sidste års kurstab kørt op henover sommeren, men investorer maner til forsigtighed. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

KAPITALFONDSPARTNERE HAR HAFT MEGET LET SPIL

Partnere i landets kapitalfonde har optjent store private formuer de seneste år. Lektor mener, at de er kommet let til millionerne. (Forside, side 4-5)

CARLSBERG HAR IKKE LÆNGERE NOGEN KONTROL ELLER INDFLYDELSE OVER RUSSISK SELSKAB

Carlsberg har ikke længere mulighed for at have kontakt med den store russiske forretning, fortæller afgående topchef Cees ’t Hart i sin første kommentar til den russiske stats overtagelse af kontrollen med Baltika. Den danske ledelse overvejer, om det er muligt at tage juridiske skridt. (Side 2)

ADVOKATER SKAFFER SIG SÆRLIG ADGANG I KULEGRAVNING AF LAURITZ-LEDELSE

Kuratorerne i det konkursramte auktionshus Lauritz.com er tilsyneladende villige til at gå langt for at undersøge ledelsens ansvar. Det viser et dokument sendt til samtlige virksomhedens ansatte. (Side 6)

NETCOMPANY STYRTDYKKEDE PÅ BØRSEN EFTER REGNSKAB

Den danske it-komet Netcompanys regnskab for andet kvartal viste en omsætning, som var bedre, end analytikerne forventede. Omvendt lå indtjeningen lavere end forventet. Netcompany faldt efterfølgende 11,1 pct. (Side 7)

DE ØKONOMISKE SKELETTER VÆLTER UD AF SKABET I KINA

Den økonomiske afmatning i Kina har bidt sig fast, og præsident Xi Jinpings fortælling om Kina som en gigantisk økonomisk succes slår revner. Derfor forsøger man sig med nye tiltag for at sætte gang i væksten, men også med stadig flere indgreb i mulighederne for at lave en fortælling. Det undergraver tilliden til myndighedernes evne til at føre Kina trygt gennem stormen. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GIGANTISK KOKAINFANGST PÅ MÆRSK-SKIB

Mærsk er involveret i Hollands største narkosag nogensinde. Otte tons kokain til en værdi af 4,5 mia. kr. er fundet i Rotterdam i en Mærsk-last med bananer. (Forside,, side 6-7)

JYSKE BANK ÆNDRER INSTRUKS EFTER ARTIKEL OG OPSANG FRA REGERINGEN

Jyske Bank fortryder intern formulering om modvilje mod udlån til boliger beliggende tæt på vindmøller. Totalkredit understreger, at selskabet på trods af lignende instruks belåner disse boliger. (Side 2)

DANISH CROWN SØSÆTTER BRUTAL OMKOSTNINGSPLAN

Danish Crown iværksætter nu en kæmpe spareplan, der skal genoprette koncernens konkurrenceevne. Der lægges op til fyringsrunder, effektiviseringer i hele organisationen og en mere brutal fravælgelse af de ringeste kunder. (Side 4-5)

LUNDBECKS DEMENS-MEDICIN TRÆKKER VÆKSTEN OP

Det danske medicinalfirma melder om 13 pct. vækst og opjusterer marginalt i administrerende direktør Deborah Dunsires sidste regnskab. (Side 9)

NETCOMPANYS VÆKST FLYTTER TIL UDLANDET

Mens der er modvind på det private marked i Danmark, er der nu for alvor kommet gang i væksten i udlandet for Netcompany. Dermed kan topchef André Rogaczewski holde, hvad han har lovet for hele året. (Side 10)

CARLSBERG FORSØGER AT UNDVIGE RISIKABEL KINESISK KLEMME

Et stigende ølsalg får Carlsbergs afhængighed af Kina til at stige. Det sker, samtidig med at en geopolitisk uro ulmer. Ekspert advarer mod at tage for stor risiko. Topchef har en plan klar. (Side 10)

REALKREDITKÆMPE SKOVLER PENGE IND – BANKEN BIDRAGER MERE TIL FESTEN

Nykredit er kommet igennem årets første seks måneder med høj indtjening, og især koncernens bank har vind i indtjeningssejlene. (Side 10-11)

MATAS ØGER SIN ANDEL I NORDEN

Matas skruer op for forventningerne til omsætningen, lige før en svensk milliardhandel bliver gennemført og rykker selskabet frem i Norden. (Side 11)

GIGANTER STRØMMER IND I AKTIER

Kapitalforvaltere verden over har den seneste måned nedbragt deres kontantbeholdning og proppet aktier i indkøbskurven, hvilket sandsynligvis har bidraget til medvinden på aktiemarkedet. Spørgsmålet er, om det kan fortsætte. (Side 14)

.\\˙ MarketWire