Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Højere renter i USA og frygt for Kinas økonomi præger stemningen

17/8 06:49

De asiatiske aktiemarkeder ligger igen med generelle kursfald torsdag. Frygten for yderligere afmatning i det kinesiske økonomiske opsving og bekymring for, at Federal Reserve igen vil hæve renten, får investorerne til at holde sig tilbage.

Og med fald på Wall Street torsdag, efter at referatet fra den seneste pengepolitiske møde i Fedeal Reserve i juli viste, at deltagerne var uenige om behovet for flere renteforhøjelser, giver det bredt funderede kursfald i hele Asien og Stillehavsområdet.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,1 pct. Indekset er nu faldet 8 pct. siden månedsskiftet.

De amerikanske aktiefutures indikerer samtidig mindre kursstigninger omkring 0,1 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo dykker aktierne fra morgenstunden, og faldene er bredt funderet.

- Fokus i dag er på, om Nikkei-indekset kan stoppe med at falde efter morgenens udsalg, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Uniqlo operatøren Fast Retailing dropper 1,6 pct., og Softbank Group smider 0,4 pct.

Også bilfabrikkerne dykker trods en svækket yen. Nissan taber 1,4 pct., og Toyota dropper 0,5 pct.

Nikkei 225-indekset dykker 0,3 pct., og også Topix-indekset falder 0,3 pct.

På de kinesiske markeder er investorer langt fra imponerede over tiltag fra politiske beslutningstagere for at rette op på den skrantende økonomi.

- Investorer, der ser efter mere aggressiv støtte fra de politiske beslutningstagere, er blevet skuffede, da de seneste trinvise foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige til at genoprette tilliden, siger økonom Taylor Nugent fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

Den tiltagende krise i ejendomssektoren bidrager til de blakkede udsigter for verdens næststørste økonomi. Manglende betalinger på investeringsprodukter fra en førende kinesisk trustfond og fald i boligpriserne har forstærket den negative stemning.

Shanghai Composite er uændret, mens CSI 300 viger 0,1 pct. og Hang Seng-indekset i Hongkong dykker 0,4 pct.

På de øvrige markeder er der et fald i Kospi-indekset i Seoul på 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks falder 0,4 pct., mens Taiex-indekset i Taipei øger 0,3 pct., mens

ASX-indekset i Sydney ligger med et minus på 0,5 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,3
Topix-0,3
Hongkongs Hang Seng-0,4
China Shanghai Composite0,0
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex+0,3
Sydkoreas Kospi-0,3
Indiens BSE Sensex-0,3
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-0,5

.\\˙ MarketWire