Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

A&O Johansen oplevede ventet tilbagegang i andet kvartal - vinder stadig markedsandele

17/8 10:57

Brdr. A&O Johansen havde som ventet udfordrende kår i andet kvartal, hvor bygge- og konstruktionsbranchen gik ned i gear.

Men resultaterne landede dog som ventet af selskabet selv, og der blev igen vundet markedsandele, skriver selskabet i sit regnskab torsdag.

Og efter en nedgang i indtjeningsmarginerne i den første del af kvartalet, blev de igen normaliseret i juni, hvor de ramte samme niveau som juni året før.

Sammenlagt er der også fremgang at spore over hele første halvår, efter at første kvartal var rigtig stærkt.

Men for andet kvartal isoleret set faldt omsætningen til 1266,1 mio. kr. fra 1318,8 mio. kr.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) faldt til 65,1 mio. kr. fra 92,3 mio. kr.

Men set over første halvår voksede omsætningen til 2670,3 mio. kr. fra 2570,1 mio. kr., og for hele året løftes omsætningsprognosen også en spids, mens forventningerne til indtjeningen er fastholdt.

Prognosen for driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) er fortsat 435-465 mio. kr., og for resultatet før skat ventes der stadig 300-330 mio. kr.

Tabel for Brødrene A&O Johansens regnskab for andet kvartal af 2023:

Mio. kr.
Q2 2023
Q2 2022
FY 2022
Nettoomsætning
1266,1
1318,85375,0
EBIT
65,1
92,3
383,6
Resultat før skat
57,5
90,9
377,4
Nettoresultat
45,4
71,1
294,5

Brødrene A&O Johansens forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q2 2023
Før Q1 2023
Omsætning5350-55005250-5450
EBITDA
435-465
435-465
Resultat før skat
300-330
300-330

.\\˙ MarketWire