Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nilfisks nye direktør tilfreds med resultat og eksekvering

18/8 13:09

Den danske leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester Nilfisk er kommet godt igennem andet kvartal, hvor særligt vækst i regionen Americas og en forbedret driftsmargin springer i øjnene.

Omvendt er der pres på selskabets største marked, EMEA, som også er årsagen, til, at Nilfisk trods halvårsvækst holder fast i muligheden for, at hele året kan ende med minusvækst for koncernen.

En minusvækst vil dog kræve en forværring af det nuværende billede, siger Nilfisks nye administrerende direktør, René Svendsen-Tune, i et interview med MarketWire efter regnskabet for andet kvartal.

Prognosen for den organisk vækst lyder derfor uændret på minus 2 til plus 2 pct., ligesom forventningerne til driftsmarginen, EBITDA, før særlige poster holdes uændret på 12-14 pct.

- Markedet i EMEA er under pres. Vi ved ikke om det flader ud nu her og har leveret en forsigtig prognose, som tager højde for den usikkerhed. Men hvis vi skal ende året med negativ vækst, så vil det være fordi, vilkårene forværres.

- Det har vi så sagt er en mulighed, men vi ved det ikke - derfor har vi også en positiv del i vores prognosespænd, siger René Svendsen-Tune om spændet på plus/minus 2 pct. for den organiske vækst.

I andet kvartal havde Nilfisk en organisk vækst på 4,3 pct., mens den for hele første halvår opgøres til 1,2 pct. Indtjeningen er fulgt med op, hvilket afspejler sig i den justerede driftsmargin, EBITDA, som i andet kvartal endte på 13,7 pct. mod 12,7 pct. i samme kvartal året før.

- Jeg synes, vi har leveret et godt resultat. Det er tilfredsstillende at se, at de skridt, der var planlagt for det her kvartal, de er taget, og der er eksekveret fuldstændigt, som vi havde tænkt os at gøre.

- Så vi følger den plan, vi har lagt, hvor vi arbejder os støt frem i forhold til vores forretningsplan for 2026, som vi har arbejdet med over længere tid, siger René Svendsen-Tune.

Han er dags dato tiltrådt som midlertidig topchef, indtil der er fundet en afløser for Torsten Türling, som er trådt tilbage af familiemæssige årsager.

Udviklingen i Americas var det helt store lyspunkt i regnskabet med en organisk vækst i andet kvartal på 17,8 pct. til 100,1 mio. euro, mens selskabets største marked, EMEA, havde en negativ vækst på 4,3 pct. til 155,7 mio. euro.

- Hvis vi tager hjørnestenene i vores forretningsplan., så er det ene af dem at skaffe bedre markedsandele og vækst i Americas - og det er jo lykkedes. En andel hjørnesten er at øge serviceforretnings andel af den samlede forretning, og der er også lykkedes godt, siger René Svendsen-Tune.

Det positive forretningsmomentum for selskabet i Americas er ifølge direktøren et resultat af en lang række tiltag på salgssiden, og måden selskabet går til markedet på.

- Derudover handler det selvfølgelig om, at vi får positioneret de rigtige produkter, og har vi også været i stand til at levere mere, end vi har kunnet i en periode, siger René Svendsen-Tune.

I forhold til indtjeningsudviklingen spiller prisjusteringer også positivt ind og bidrager til marginforbedringen.

- Den stigende margin er summen af priserne og produktmiks - og derudover at omkostningerne blandt andet til transport er faldet meget væsentligt, forklarer direktøren.

Nilfisk har før sommer også gennemført et række initiativer til effektivitetsforbedringer. Det vil vise sig i andet havår i form af lavere faste omkostninger end i første halvår.

.\\˙ MarketWire