Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk-selskab har overtrådt de danske fusionsregler

21/8 07:26

Logistikfirmaet Damco, der er ejet af Mærsk, og den amerikanske luftfragtvirksomhed Pilot Air Freight Holdings fusionerede i maj sidste år. Fusionen var godkendt af konkurrencemyndighederne i USA, men de danske myndigheder fik ikke besked.

Det skriver Børsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelte i en pressemeddelelse fredag, at styrelsen har afgjort, at Mærsk og Damco derfor har overtrådt de danske fusionsregler.

Damco og Mærsk kontaktede selv myndighederne efter, at selskaberne blev opmærksomme på, at fusionen ifølge de danske fusionsregler skulle have været anmeldt til de danske myndigheder.

- Der er tale om en beklagelig formel fejl i processen. Vi noterer os, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også bemærker, at Mærsk selv henvendte sig til styrelsen omkring opkøbet af Pilot Air Freight Holdings, og at fusionen efterfølgende blev anmeldt og godkendt uden indgreb, skriver Mærsk i et skriftligt svar til Børsen.

Originalartikel: Børsen, 21. august, side 11.

.\\˙ MarketWire