Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk har hyret amerikansk kontraktproducent for Wegovy

23/8 13:42

Novo Nordisk kæmper for at følge med den store efterspørgsel efter det populære fedmemiddel Wegovy, og der er nu blevet sat navn på endnu en kontraktproducent, der hjælper med at øge produktionen.

Det er amerikanske Thermo Fisher, der fremover skal hjælpe med påfyldning af midlet, skriver Reuters med henvisning til anonyme kilder.

Oplysningerne kommer, efter at Novos finansdirektør Karsten Munk Knudsen allerede i maj meddelte, at Novo havde indgået aftale med endnu en kontraktproducent til Wegovy. Der blev dengang ikke sat navn på, hvem der er tale om.

Karsten Munk Knudsen fortalte i maj desuden, at en tredje fabrik var på vej til indlede produktion i år, og at Novo håbede på at tilføje endnu flere produktionsfaciliteter.

I forvejen har Novo et samarbejde med amerikanske Catalent, der fylder Wegovy på penne på en fabrik i Belgien. Her opstod dog problemer mod slutningen af 2021, da fabrikken blev midlertidigt lukket på grund af problemer forbundet med "god fremstillingspraksis".

Underleverandøren kom siden op at køre igen i løbet af foråret 2022, men siden har Novo haft store problemer med at følge med den markante efterspørgsel efter Wegovy, men også Ozempic, der bygger på samme virksomme stof.

.\\˙ MarketWire