Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo sætter lukkerekord for 25. gang i år

23/8 17:54

Novo Nordisk kan onsdag fejre årets 25. lukkerekord på børsen, hvor aktiekursen nu har passeret 1300 kr., og markedsværdien nærmer sig 3000 mia. kr.

Rekorden kommer efter en uge, hvor Novo-aktien også mandag og tirsdag flirtede med rekord, men blev afvist.

Onsdag holdt medicinalaktien dog kursen og lukkede samlet 2,7 pct. højere i 1303,80 kr. Det var samtidig også det højeste niveau nogensinde, da aktien bare steg og steg ud på eftermiddagen.

Samlet er Novo-aktien nu braget i vejret med 39 pct. i år, og markedsværdien er oppe i 2918 mia. kr., når man fraregner værdien af Novos beholdning af egne aktier.

Medregnes de er værdien af Novo 2940 mia. kr. Alene onsdag blev Novo over 75 mia. kr. mere værd.

Den store investorappetit kommer i kølvandet af positive hjerte-kar-data med vægttabsmidlet Wegovy tidligere i august. Her viste et studie gennemført i overvægtige med etableret hjerte-kar-sygdom, men uden diabetes, at Wegovy reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-tilfælde med 20 pct. sammenlignet med placebo - eller snydemedicin.

Resultaterne har fået analytikere til at spekulere i, at dataene vil vægte så tungt, at endnu flere myndigheder og sygesikringer beslutter sig for at give tilskud til fedmebehandling. Desuden kan studiet muligvis bidrage til, at fedmepatienterne bliver længere på behandlingen.

Herhjemme har nyhedsstrømmen om Novo denne uge derimod været negativ, uden at det tilsyneladende har dæmpet investorappetitten.

Tirsdag kom det frem, at Medicintilskudsnævnet anbefaler at fjerne generelt tilskud til GLP-1-midler, som Novos Ozempic, i Danmark. Ozempic bygger på samme virksomme stof som Wegovy.


.\\˙ MarketWire