Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefstrateg: Begrænset markedsreaktion på Powell-tale er som ventet

25/8 16:32

Det har været imødeset som ugens helt store højdepunkt, men alligevel er markedsreaktionen i kølvandet på centralbankchef Jerome Powells tale afdæmpet.

Det er helt som ventet, lyder det fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital.

- Det skyldes, at Powell ikke for alvor sendte nogle nye signaler til markedsdeltagerne, og man allerede i høj grad har kommunikeret sine forventninger til den fremtidige pengepolitik, skriver han i en kommentar.

Det amerikanske aktiemarked er ikke umiddelbart påvirket. Det brede S&P 500-indeks ligger cirka en halv time efter talen oppe med 0,2 pct. Det åbnede med et plus på 0,4 pct.

Dette til trods for, at Jerome Powell blandt andet sagde, at centralbanken er klar til at løfte renten, hvis det bliver nødvendigt.

- Der er ikke noget i Powells tale, der får mig til at ændre holdning til mine forventninger til amerikansk pengepolitik på den korte bane. Inflationspresset er aftagende, og da recessionsrisikoen ikke er gået væk, så giver det ikke mening bare at fortsætte ufortrødent med at stramme, skriver chefstrategen.

- Pengepolitik virker med en forsinkelse, og risikoen er, at man træder så hårdt på bremsen, at man forårsager en recession, og inflationen faktisk falder for meget. Derfor kan man retorisk godt lægge vægt på inflationsbekæmpelsen, men pt. går tingene i den rigtige retning for Powell & co. Dermed giver det mening for den amerikanske centralbank som minimum at se tiden an, inden man beslutter sig for at gøre mere, lyder det videre fra Mikael Olai Milhøj, der fortsat venter, at Federal Reserve vil holde renten i ro ved næste møde i september.

.\\˙ MarketWire