Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Østrigs centralbankchef vil hæve renten i eurozonen i september

28/8 14:06

Den Europæiske Centralbank har ikke vundet over inflationen og bliver nok nødt til at hæve renten igen på mødet i september. Det siger centralbankmedlem Robert Holzmann, der er chef for den østrigske centralbank, til Bloomberg News.

Han mener ikke, at økonomien i eurozonen er på vej mod recession.

- Men vi er endnu ikke færdig, når det kommer til inflation, sagde Robert Holzmann og tilføjer, at han holder øje med alle indkommende data for at vurdere risiciene for yderlig prispres.

- Hvis der ikke kommer nogen store overraskelser, ser er det på sin plads at lade renten stige uden pause.

Den østrigske centralbankchef har længe været en af de mest høgeagtige medlemmer i ECB. Og han bakkes op af kolleger fra centralbankerne i Tyskland og Letland - Joachim Nagel og Martins Kazaks - der kom med tilsvarende meldinger i sidste uge i forbindelse med centralbanksymposiet i Jackson Hole, Wyoming.

Den portugisiske centralbankdirektør, Mario Centeno, er mere tilbageholdende og mener, at data berettiger til forsigtighed. Men Robert Holzmann mener, at det er tid til at tøve.

- Det er bedre at nå en rentetop hurtigere, hvilket også betyder, at vi i sidste ende kan begynde at gå ned igen tidligere, siger han.

- Det er sværere for markederne at fordøje en "stop-and-go" rentekurve, siger han.

Han tilføjer, at den europæiske centralbank fortsat er "noget bagud" i kampen mod inflation.

.\\˙ MarketWire